Læsetid: 2 min.

Israelske fækalier

Den israelske hærs anvendelse af ekskrementer ligner en forholdsordre fra højeste sted
3. juni 2002

Mellemøsten
Omsider er billedet af det evigt heroisk kæmpende Israel ved at krakelere, også i en bredere offentlighed. Dels er staten Israels aktuelle adfærd – der er ikke fortjener at kaldes politik – dybt kompromitterende, dels er det låg, man af al magt søger at holde fastskruet på trykkogeren ’Det moderne Israels tilblivelse’ begyndt at give efter i pakningerne. Og det er ildelugtende dampe der slipper ud!
Navnet ’Deir Yassin’, landsbyen hvor israelerne med skydevåben og huggerter myrdede ca. 300 palæstinensere under krigen i 1948, er efterhånden kendt af de fleste. Mindre kendt – især blandt yngre israelere – er det åbenbart, at Deir Yassin blot var en enkelt massakre blandt adskillige.
De voldshandlinger, staten Israel altid har betjent sig af, og ikke mindst de tiltag, landets politikere og retsvæsen har udfoldet for at skjule kendsgerningerne, viser en nation i dyb eksistentiel krise. (Jævnfør f.eks. ’Pappe-sagen’ refereret i Information den 16. maj)

Oversked alt
En oftest fortiet detalje i den israelske voldsstrategi fortjener at blive trukket frem som følge af dens ganske særlige signalværdi: Vagn Søndergård citerer i Information den 14. maj Jyllands-Posten for følgende: »Israelske soldater forrettede deres nødtørft i samtlige skuffer i Selvstyrets kulturministerium i Ramallah – plus i ministeriets computere, printere og andet udstyr«.
En læsers første reaktion kunne være: Bøllesteger. Et enkeltstående tilfælde. Uvæsentligt. Men gransker man i sagen, tegner der sig et anderledes manifest billede. Man har – omend sjældent – kunnet læse i danske aviser, at når den israelske hær har brugt et palæstinensisk hus som observationspost, forlades det som en svinesti med ekskrementer og affald flydende overalt. Og da israelerne under Libanon-invasionen i ’82 havde plyndret PLO’s Forskningscenter i Beirut (for 25.000 bind, arkiver, teknisk udstyr, sågar støvsugere, alt) oversked de hele bygningen. Hærens anvendelse af ekskrementer ligner altså en forholdsordre fra et højere administrationsniveau.

Åbenlys signalværdi
Fænomenets signalværdi er så åbenlys, at en teoretisk tilgang knap er nødvendig, men lad os alligevel forsøge for præcisionens og nuancernes skyld. Etnologen Mary Douglas har vist, hvordan et samfunds tilblivelse, struktur og sociale relationer afspejler sig i dets brug af såkaldte ’naturlige symboler’, f.eks. blod, mælk, afføring, legemsdele o.s.v. Den opfattelse, man har af bestemte relationers kvalitet, kan altså aflæses af de anvendte symboler. Idet man plyndrer og besudler palæstinensiske boliger og kulturinstitutioner, prøver man at nedbryde selve den palæstinensiske identitet ved at udskifte orden og tradition med kaos og be-smittelse.
Den handling, der fungerer som symbol over for palæstinenserne, kommer imidlertid til at fungere som symptom overfor en iagttagende tredjepart, nemlig som symptom på symbolgiverens fortrængninger og intolerance. De tyske paramilitære korps brugte samme strategi over for jøderne under Hitler.
De israelske fækalier er altså mindst lige så fuldgode beviser på, at israelerne ikke har tænkt sig at imødekomme palæstinenserne som den evigt henholdende israelske forhandlingsstrategi er det. På nuværende tidspunkt af sin eksistens er Israel endnu ikke modnet til at erkende, at man skylder palæstinenserne noget. Derfor må Israel have hjælp. Den kan bl.a. bestå i, at så mange – navnlig yngre – israelere som muligt delagtiggøres i hele historien om deres land, og hvis de ældre generationer forholder dem oplysningerne, må informationerne komme ind udefra. Der er nok at tage af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu