Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

19. juni 2002


Normale damer – Nej tak
*Men måske betyder det, at jeg en dag ikke kan blive ophidset, når jeg er sammen med en normalt udseende dame? Det er ikke sket endnu. Men måske sker det? Og det synes jeg faktisk er både skræmmende og ulækkert at tænke på.
Max, 18 år, der ifølge den nyeste publikation for Center for Ungdomsforskning bekymrer sig en anelse over sin begejstring forflotte pornomodeller.

Meninngsfyldt monotoni
14. JUNI – I forbindelse med debatten om demokrati i arbejdslivet og medbestemmelse over produktion, som i øjeblikket foregår i Information, bør man mindes den franske filosof og forfatter Simone Weil, som døde i London omkring 1942-43, og som brugte en stor del af sit liv på at finde en løsning på at gøre det ensformige monotone fabriksarbejde meningsfyldt, og derved bevare arbejdernes ’værdighed’, hun tog i den forbindelse i en periode selv fabriksarbejde.
I bogen Det som er helligt, som er oversat af Vilh. Jordan, indleder oversætteren med en introduktion til Simone Weils forfatterskab, og kommer også her ind på hendes årelange beskæftigelse med ovenstående emne.
Er vi i dag ved at finde et svar på Simone Weils søgen?
Lisbet Jørgensen

Edvard Egebergs Vej 3
Svejbæk, 8600 Silkeborg

Om bold og ludere
14. JUNI – I dagens avis besværer Lars H.Davidsen sig over, at Information dækker VM i fodbold.
Han mener, at Fodbold VM er af ringe lødighed, og er styret af kommercielle interesser.
Fodbold er betydningsløst skriver han også.
Det forekommer ham endvidere, at et overvejende flertal af Informations læsere ikke interesserer sig for fodbold.
Og at skrive om fodbold er oven i købet luderjournalistik.
Det er mange ting at tage stilling til – nærmest et helt Kinderæg – men skribenten fra Hundested tager fejl.
Fodbold er ikke betydningsløst. Tidligere begivenheder i den spansktalende og lidenskabelige del af det amerikanske kontinent, samt for eksempel de nylige bølleoptøjer i Moskva og det argentinske landsholds tårer tyder på, at fodbold tages særdeles alvorligt her og hisset. Med garanti også i Hundested. Langt mere end kapgang og synkronsvømning.
Læsernes interesse for fodbold kan Dideriksen ikke udtale sig om, han gætter kun.
Jeg kan oplyse Dideriksen om, at der er afviklet særdeles mange lødige fodboldkampe derovre østpå, men han har da ret i, at der er involveret enorme kommercielle interesser i sporten.
Præcis som der er i landbrug, industri og Amerikas Forenede Staters engagement rundt om i verden, som Information også skriver om.
Personligt ser jeg frem til finalen: Danmark - Tyrkiet, og jeg glæder mig også til Informations dækning af Tour de France.
Og hvad luderjournalistik angår, er jeg sikker på, at det kan redaktionen selv udrede.

Kjeld Chr Krarup
Rosenvængets Alle 17
2100 København Ø.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu