Læsetid: 4 min.

Er menneskerettigheder universelle?

Indvendingerne mod menneskerettighedernes anvendelighed fremføres ofte af magteliter for at retfærdiggøre de krænkelser, der holder dem ved magten
14. juni 2002

Globalt
Selv i en stadigt mere globaliseret bliver der hyppigt stillet spørgsmålstegn ved, om ’menneskerettigheder’ i bund og grund bare er et vestligt påfund, der lader hånt om de højst forskellige kulturelle, økonomiske og politiske virkeligheder i andre kulturkredse, ikke mindst i den tredje verden. Kan et forbrugersamfunds værdier virkelig gøres gældende i samfund, der næsten intet har at forbruge? Sat lidt på spidsen – hvis man hindrer en tradi-
tionsbunden mand i at tæve sin kone, varetager man så hendes menneskerettigheder eller krænker man hans?
Kendsgerningen er, at der findes en række alvorlige indvendinger imod begrebet om universelle menneskerettigheder, som disses forsvarere er nødt til at se åbent i øjnene – om ikke andet for at kunne gendrive dem.
Den første indvending lyder: Alle rettigheder og værdier er definerede og begrænsede af kulturelle opfattelser; der findes ingen universel kultur og derfor heller ikke universelle menneskerettigheder. Nogle filosoffer indvender, at begrebet om menneskerettigheder er funderet på et individualistisk syn på mennesket som en selvstændig aktør, hvis største behov er at kunne gøre sig fri af statslig indblanding, dvs. i grunden garanteret retten til at være overladt til sig selv. Hvorimod ikke-vestlige samfund ofte står for en mere fælleskabspræget etik, der ser et samfund som mere end summen af dets individuelle medlemmer og anser pligter som vigtigere end rettigheder.

Hvad skal man svare?
En yderligere indvending er det sædvanlige nord/syd-argument, ifølge hvilket de såkaldte ’menneskerettigheder’ blot er et dække for vestlig intervention i udviklingslande. U-landene, hævder nogle videre, har slet ikke råd til menneskerettigheder, eftersom de endnu ikke har løst de fundamentale opgaver det er at opbygge en nation og udvikle deres samfund økonomisk. At suspendere eller begrænse menneskerettighederne betyder således at ofre nogle få for at tilgodese de mange.
En tredje indvending går på specifikke rettigheder som påstås at afspejle et vestligt kultursyn – det gælder ikke mindst i henseende til kvinderettigheder. Hvordan kan kvinders rettigheder anses for universelle i samfund, hvor ægteskab ikke ses som en kontrakt mellem to individer, men som en alliance mellem to slægter, og hvor den adfærd, kvinder kan tillades, er afgørende for samfundets opfattelse af familieære?
Hertil kommer, at nogle religiøse ledere insisterer på, at menneskerettigheder kun er acceptable for dem, hvis de bygger på en tros transcendente værdier og således er sanktioneret af gud. Der ser med andre ord ud til, at der er en indbygget konflikt mellem menneskerettighedernes universalitet og de religiøse perspektivers partikularitet.
Hvad skal man svare til disse indvendinger?
For det første at forestillinger om retfærdighed og retmæssighed, legitimitet og værdighed, beskyttelse mod undertrykkende magthavere og mulighed for indflydelse på fællesskabets anliggender findes i ethvert menneske-ligt samfund, og den udfordring, som menneskerettighedernes fortalere står over for må derfor snarere være at identificere de egentlige fællesnævnere end at give afkald på universalitetstænkningen.

Kulturen ikke fredhellig
Ovenstående indvendinger bygger for mig at se på en falsk modstilling mellem hensynet til individet og hensynet til samfundet. ’Kultur’ påberåbes ofte som forsvar mod menneskerettighederne af autoritære ledere, som selv knuser kulturværdier, når det passer dem. Og hvilket land kan hævde, at det altid kun følger sin egen pureste traditionelle kultur? Man kan ikke følge en moderne nationalstatslig model, der går på tværs af stammeskel og lokale konventioner, og så hævde, at det er disse stammetraditioner, der skal gælde, når den pågældende nationalstats menneskeretsstatus skal bedømmes.
Der er desuden intet fredhelligt ved kultur. I ethvert levende samfund er kulturen i konstant udvikling. Den reagerer på indre som på ydre stimuli og vokser i tidens løb bort fra mange traditionelle orienteringsmønstre. I mange samfund i dag opleves børneægteskaber, kvindelig omskæring og lignende ikke som noget fordømmeligt. Men vi må også spørge os selv, hvad ofrene for disse skikke føler. Hvor som helst tvang eksisterer og rettig-
heder krænkes, må disse krænkelser fordømmes, uanset hvilken traditionel legitimitet de påstås at have. Tvang, ikke kultur, må være testen.
Hvad religion angår, indeholder enhver religion visse fundamentale værdier, der har gyldighed for hele menneskeheden – retfærdighed, sandhed, barmhjertighed, medlidenhed. Som FN’s generalsekretær, Kofi Annan, har udtrykt det, er det ikke troen, men de troende, der er problemet.

Udvikling er forandring
Hvad angår spørgsmålet om at suspendere menneskerettighederne af hensyn til en nations udvikling, er mekanismen reelt den modsatte: Et autoritært styre fremmer i højere grad undertrykkelse end udvikling. For udvikling handler om forandring, hvorimod undertrykkelse hindrer forandring. Der findes eksempler på, at autoritært ledede samfund med succes har opnået økonomisk vækst, men Botswana – et eksem-plarisk afrikansk demokrati har faktisk haft højere vækst end de fleste autoritære stater.
Flere udviklinglande – f. eks. Indien, Kina, Chile, Cuba, Libanon og Panama spillede en aktiv og indflydelsesrig rolle i udformningen af FN’s menneskerettighedserklæring. Principperne for menneskerettighederne er blevet frivilligt antaget, efterlevet og ratificeret af talrige udviklingslande, så det forekommer ikke rimeligt at påstå, at de bare påtvinges den tredje verden.
Når man hører om menneskerettighedernes påståede etnocentrisme, må man spørge sig selv, hvad det er for menneskerettigheder som folk i udviklingslandene kan undvære? Er det retten til livet? Frihed fra tortur? Retten til ikke at blive gjort til slave, til ikke at blive udsat for fysiske overgreb, til ikke at blive vilkårligt arresteret, fængslet eller henrettet? Man hører reelt ingen advokere for inddragelsen af nogle af disse rettigheder.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu