Medier
Pornoficering hvilket udtryk! En sprogmand m/k må kunne få en dags tid til at gå med at harcellere over dette misfoster af et ord. Foreningen Pornofrit Miljø har været ude med billedriven efter
Arla i anledning af mælkedrengenes brug af tre yngre modeller, da mælk skulle gøres konkurrencedygtigt med cola og andre halvliters plasticprodukter. Pigerne optræder først let påklædte i tv-reklamen, de indtager udfordrende stillinger, og løber til sidst henad en strand, splitterravende som Vorherre skabte dem af et ribben.
Dog med den lille undtagelse, at de attributter, som øjnene automatisk søger mod, optræder i en billedkvalitet som de live fodboldkampe salig Gunnar Nu kommenterede på fjernsynet samme skæbne som altid overgår det mandlige lem i japansk pornografi, vore fodboldværter må af en eller anden grund ikke se en stiv pik så vi kan faktisk kun ane det vi ved vi ville kunne se, hvis ...
Fisse i udsigt
Men det er da ganske vist, at de unge kvinder indtagende udfordrende positurer. Ellers ville drengene jo ikke komme op af stolene, vel? Reklamebranchen er ikke dummere end, at den har opdaget, at kønnet er en stensikker tænder, ligegyldigt om man vil sælge terpentin eller mælk.
Midt i en blasert tid reagerer vi stadig som Pavlovs hunde med at savle ved udsigten til bryster og baller. Når opmærksomheden så er vakt kan man jo ikke undgå at lægge mærke til produktet bag, så enkelt er det såmænd.
Da de danske mælkedrenge i det fjerne Østen skulle bide skeer med gode, gamle England udkom Ekstra Bladet med en forside, der viste en nøgen kvinde med et malet Dannebrog på kroppen: gutterne blev stillet fisse i udsigt for en sejr, sådan som adgangen til kvinder altid har været en del af sejrens palmer.
Nu fik de så ikke brug for kondomerne i denne omgang men jeg kunne da ikke lade være med at opdage den afklædte kvinde på spisesedlen og samtidig opdage produktet bag. Men jeg købte den altså ikke ...
Kvinden til fødemaskine
Svaret er et rungende nej. Tænk på alle dem, der ikke tør købe porno ikke engang pr. postordre hvordan skal de få deres dosis sex, hvis reklameindustrien ikke må bruge den menneskelige krop som blikfang?
Forleden så jeg en reklame for Pampers bleer. En mor og et barn på amfetamin eller i et overstadigt humør af andre årsager svanser rundt i et rum. Moderen altså kvinden ser man stort set ikke i hel figur, hun er kun ben og et lykkeligt smil. Måske fordi kameraføringen skal simulere barnets erkendelse?
Men vi voksne kunne godt tænke os at se andet end en barnerøv indesluttet i plastic og papmaché. Og er det ikke at reducere kvinden til hundyr og fødemaskine, i den grad at fokusere på hendes ben og lykkelige smil? Er det en rimelig rolle for en kvinde at indtage i det 21. århundrede? Er kvinden ikke mere end avlsdyr?
Eller er det fordi denne kvinde har et barn og altså indgår i et forhold til en mand og derfor ikke har kussen til salg, som Jørgen Leth engang udtrykte det i et interview med Berlingske Aften?
Jeg vil i hvert fald gerne protestere imod, at en tilsyneladende attraktiv kvinde bliver udstillet som ren og skær mor, når potentialet rækker til mere.
