Læsetid: 3 min.

Socialdemokratisk kapitulation

Kulminationen på en historisk udvikling i retning af mere marked og mindre lokalt demokrati kom i onsdags
Debat
1. juni 2002

Ældrepleje
Den 29. maj vedtog Folketinget lovforslag om bl.a. »frit valg i ældreplejen« (L 130) med socialdemokratiske stemmer. Indholdet i de centrale dele af loven er 1) at kommunerne pålægges at opstille krav til (nye) leverandører i ældreplejen 2), og hvis levenrandørerne lever op til disse krav (og har man tidligere varetaget disse opgaver, har leverandøren som hovedregle ret til at varetage plejeopgaven) skal kommunerne tage dem som leverandører på området (udlicitering af opgaven).
Der er altså tale om, at man ikke længere kommunalt suverænt bestemmer om man vil have kommunal ældrepleje eller ISS til at tage vare på vores ældre – markedet trænger frem. Der er flere forhold, der her har betyding. Noget mere generelt og noget i forhold til Socialdemokratiet. I forhold til Socialdemokratiet er der tale om at partiledelsen og folketingsguppen nu endegyldigt har skilt sig af med partiorganisationen, der formelt vedtager arbejdsprogrammer og principprogrammer.
Der er ikke længere overensstemmelse mellem partiet på Christiansborg og i partiet på dette spørgsmål. Det udtrykkes direkte i arbejdsprogrammet fra 2000 »Derfor vil Socialdemokratiet af følgende opgaver udføres i offentligt regi: ... og personlig pleje og omsorg for ældre og handicappede«.

Total kapitulation
Den socialdemokratiske ordfører på området, Grete Schødts, udtaler under folketingsdebatten »frit valg (mellem offentlige og private – min tilføjelse) med omtanke, et frit valg til gavn for brugeren, frit valg af hjemmepleje, og den pligt, kommunerne nu får, som det er formuleret i lovforslaget, er vi helt enige i«, og videre i indstillingen til lovforslaget er Socialdemokratiet på Christiansborg så åbenbart godt klar over, at dette forslag også griber ind i det kommunale selvstyre »Socialdemokratiet udtrykker sin skepsis overfor, at lovforslaget forpligter alle kommuner til at indføre frit leverandørvalg i hjemmeplejen, og på den måde griber voldsomt ind i det kommunale selvstyre«.
Den totale kapitulation til individualisering og markeds ønsker er til at få øje på.
Jeg vil yderligere komme med to afsluttende bemærkninger, der handler om opfattelse af fællesskab og tryghed i pleje og hjælp.

’Planmæssig’ afvikling
For det første er denne udvikling med loven et udtryk for at vi går fra velfærdsstat til service/markedsstat. Med det fokus, der er på at ’levere varen’ er der efterhånden ingen der ved, hvorfor vi har(haft) fælles institutioner, og vores opfattelse af fællesskab vil forsvinde. Som et borger sagde til mig den anden dag (med henvisning til udliciteringer og ’sale and lease back’ – leje af bygninger, der tidligere var offentlige)« Kan man bare sådan sælge og afhænde alt det vi sammen har?«, hvortil jeg måtte svare »Ja, det kan man godt«, og nu også med socialdemokratisk accept på Christiansborg fortsætte den ’planmæssige’ afvikling af vores fælles institutioner som vi dog, hvis vi ville, kunne have en vis politisk kontrol over.
Pragmatismen og den totale mangel på analyse af konsekvenser af dette forslag er slående. Ja, selv plejehjem ville den socialdemokratisk ordfører af med »... frit valg af plejehjem vil vi faktisk heller ikke erklære os uenige i« (under debatten i folketinget), men (den borgerlige) regering, mener trods alt at dette er for usikkkert, og man vil ikke lade de ældre være gidsler i dette liberalistiske eksperiment netop på dette område »beboer i plejehjem og lignende boligenheder har særlige plejebehov, der bedst varetages ved en samlet, koordineret og fleksibel indsats, hvor den enkelte leverandør har base under boligenhedens tag...
Derfor bør denne gruppe af ældre ikke efter regeringens opfattelse være omfattet af retten til frit valg til at vælge leverandør« (bemærkningerne til lovforslaget s. 9). Ja, rystende, at en borgerlige regering er mere mådeholdende end en socialdemokratisk ordfører på Christiansborg i forhold til omfanget af frit valg (læs: udlicitering), og mulighed for svigt i plejen ved en eventuel konkurs af den private leverandør, samt den afvikling af det kommunale selvstyre, som forslaget er udtryk for.
Slutteligt kan jeg konstatere, at Socialdemokratiet nu åbenbart er at opfatte som en gruppe mennesker, der er medlem af den samme organisation, men ikke længere deler den samme opfattelse af, i hvilken retning vores samfund bør bevæge sig, og at beslutninger taget på socialdemokratiske kongresser blot har vejledende karakter, for man vil i gruppen af mennesker på Christiansborg åbenbart ’tilpasse’ sig udviklingen mod mere marked fremfor mere fællesskab og demokrati.
Ja, vi bliver alle klogere og mindre naive dag for dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her