Læsetid: 3 min.

Er socialismen ikke længere international?

Udnyt chancen i et forenet Europa
7. juni 2002

Europa
I sin artikel den 5. juni om 11. september rejser den slovenske filosof Slavoj Zizek spørgsmålet hvordan Europa skal forholde sig til den amerikanske dominans af den politiske scene. Hans konklusion er at »den europæiske venstrefløj uden omsvøb (bør) tage slagordet om et forenet Europa til sig som modmagt mod den amerikanske globalisme«.
Argumentet for denne strategi er åbenlyst, og alligevel ser det ikke ud til at vinde gehør på den danske venstrefløj – jævnfør Enhedslistens EUrofobiske landsmøde og SF’s ubeslutsomhed med hensyn til EU’s, og ikke mindst forbeholdenes, status. Men hvad er det der afholder venstre-fløjen fra at følge Zizeks opfordring? Er det frygten for at skade ’den danske velfærdsstat’, for at støde de traditionelt EU-kritiske vælgere fra sig, eller skal begrundelsen findes i en principiel modstand mod alle stormagter?
Hvis vi skal forholde os til den første bekymring, kunne man så ikke svare, at den danske velfærdsstat uanset hvad ikke kan fungere, hvis ikke i forhold til de øvrige europæiske lande. Det er i hvert fald et af de traditionelle argumenter for øget integration i EU. Man kan indvende, at der er reel risiko for at eksempelvis aftaleretten mellem arbejdsgivere og faglige organisationer kan komme under pres, ligesom flere andre af de ’danske modeller’ kan.
Man kan så spørge sig selv, om ikke den siddende danske regering er fuldt ud lige så stor en trussel mod disse dele af det danske demokrati som EU er – ja, måske endda endnu større. Jeg vil ikke afvise at det manglende demokrati i EU-apparatet er et reelt problem, eller at der er en lang række af andre problemer ved dette samarbejde, men blot understrege at det giver lige så god mening at formulere en udenrigspolitik inden for EU-rammen som det gør inden for Danmark alene.

Mangler en strategi
Hvis det er frygten for vælgerflugt, der afholder den danske venstrefløj fra at gå helhjertet ind for ’et forenet EU’, som Zizek formulerer det, må det for det første svares. at det bør være ideologierne og ikke vælgerne. der er afgørende for de politiske partier. Hvis man argumenterer ordentlig for at de mål man har sat sig – for denne diskussion et opgør med det amerikanske hegemoni – og de midler, man vil tage i anvendelse, så er det muligt for vælgerne at forholde sig til dette. Som det ser ud nu, kritiserer den danske venstrefløj ganske vist USA’s udenrigspolitik, men der præsenteres kun yderst sjældent en egentlig strategi for, hvorledes denne kan forhindres eller forbedres. Hvis vi er enige om målet – og er venstrefløjen ikke det? – så lad os da lade være med at afskære os fra en af de mere lovende mulige løsninger: et Europa med en fælles udenrigspolitik.
Modstanden mod dannelsen af flere stormagter er for mig at se den mest interessante af indvendingerne mod et forenet Europa. Der er en vis ræson i at slutte fra at én stormagt optræder slyngelagtigt til at alle vil gøre det: ville dannelsen af et Forenet Europa ikke blot være dannelsen af endnu et USA? Hvorfor skulle vi europæere være mere moralske eller mere menneskelige end amerikanerne? Svaret er ligetil – det er vi ikke!
Et forenet Europa ville ikke være mere moralsk end USA er i dag! Vi ville også pleje vores egne interesser ude om i verden. Mit væsentligste argument er dog stadig intakt på trods af denne indvendinger. Argumentet lyder nemlig, at vi ved at danne et fællesskab med andre interesser end USA ville få politiseret en række forhold, der i dag tages for givet. Vi kan bedst se tendensen til dette ved at kigge tilbage på den kolde krig. Selv om de to regimer overgik hinanden i umenneskelige gerninger betød deres samtidige eksistens alligevel en indskrænkning af begges muligheder.

En anden vej
Ud over den indskrænkning af USA’s handlemuligheder som et forenet Europa nødvendigvis må føre til, kunne man også håbe, at vi ville være i stand til at opbygge en mere demokratisk statslig sammenslutning end vores amerikanske medmennesker har været i stand til. EU fører generelt en mindre aggressiv forhandlingspolitik med politiske modstandere end USA, en bedre miljøpolitik (en miljøpolitik overhovedet) end USA. og EU er ikke på samme måde en belastet part i eksempelvis konflikten mellem Israel og Palæstina som USA er. Hvorfor skal vi ikke udnytte de muligheder, vi kunne få med et forenet Europa? Er der en anden vej til en bedre verden – en anden vej til opgøret med det amerikanske hegemoni? Er socialismen ikke længere international?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu