Læsetid: 2 min.

Usynlig fedme

Sygdommen eksisterer næsten ikke hos Sundhedsvæsnet
Debat
19. juni 2002

Sundhed
Fedme øger risikoen for at et menneske får sukkersyge og blodprop i hjertet og hjernen. I de sidste årtier er der blevet over 100.000 flere fede i Danmark, og nu er der over 350.000, der er fede. Behandling af følgesygdommene koster tre-syv milliarder kroner om året. Beløbet bliver større i de kommende årtier. Alligevel er indtrykket, at sygdommen nærmest er usynlig i det danske sundhedsvæsen, når man læser tre undersøgelser i et nyligt nummer af Ugeskrift for Læger.
En af artiklerne handler om at landets medicinske afdelinger blev bedt om at behandle 1.400 fede i løbet af et år og afsluttede 900. Det betyder at hver tredje (500) af de henviste ikke blev behandlet. Centralt for behandling af fedme er mere motion og en bedre kost. Men langt de fleste afdelinger har ikke motionshold for de fede, og mange afdelinger bruger ikke fysisk træning. Ifølge svarene fra de medicinske afdelinger er indsatsen for fedme ikke øget gennem de sidste ti år.
En anden undersøgelse drejede sig om fedme som handlingsdiagnose. Medicinske afdelinger behandler type-2 sukkersyge og 90 procent af disse patienter er overvægtige eller fede. Overvægten bidrager væsentligt til sukkersygen, og behandlingen omfatter blandt andet at vægten skal ned – ved mere motion og bedre kost. Artiklen gjorde op, hvor ofte blandt de patienter, der blev behandlet for type-2 sukkersyge, en medicinsk afdeling brugte fedme som bidiagnose.

Beklemmende
Behandlingsstedet var et københavnsk universitetshospital. 81 procent af patienterne var overvægtige eller fede, men fedmen var kun registreret som diagnose for 12 procent af dem. Blandt de svært fede var fedmen anført for 24 procent. Resultatet er næppe bedre på andre sygehuse. Det er beklemmende, hvis den fraværende handlingsdiagnose afspejler den behandling, der bliver givet til disse patienter.
Det positive i denne forbindelse er, at en række undersøgelser samstemmende viser, at man kan mindske at særligt disponerede personer udvikler type-2 sukkersyge, hvis der gøres en ekstra indsats med bedre kost og more motion. Problemet er, hvordan disse erfaringer bliver indført i det danske sundhedsvæsen. Vi har for nylig haft en debat om vi skulle kunne henvise personer til motion og træning, som man gør det visse steder i Sverige. Det officielle synspunkt er, at det har vi ikke råd til.
Vi præmierer øget produktivitet på sygehusene med et årligt milliard beløb. Det skulle for det næste år bruges til at give bedre behandling af patienter med blandt andet hjerte- og kræftsygdomme. Så amter, der vælger at gøre en forstærket indsats for motion og kost, risikerer at mindske antallet af nye patienter og dermed grundlaget for at få den øgede produktivitet, som landet har bevilget ekstra penge til. Dette styringsprincip gør det muligt, at fedme bliver ved med at være en usynlig sygdom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her