Læsetid: 2 min.

Færre danske ’arbejdere’

Industrisektorens arbejdsløshedsproblemer har intet med EU-udvidelsen at gøre
Debat
12. juli 2002

Udvikling
To ud af tre danskere er positive over for udvidelsen af EU, på trods af at ligeså mange mener, at udvidelsen vil flytte arbejdspladser til Østlandene, hvor produktionsomkostningerne er lavere.
Det fremgik af Informations leder den 2. juli, om industriarbejdernes arbejdsløshedsproblemer i Midtjylland.
Hypotesen om, at industrien taber arbejdspladser som en konsekvens af udvidelsen mod øst, er plausibel – den er bare ikke rigtig.
Danmark og de øvrige OECD-lande har længe været i bevægelse mod, hvad der populært kaldes for et servicesamfund. Betegnelsen er dog noget misvisende, eftersom landene stadigt er dybt involveret i produktionen af materielle goder.
Som Cambridge-økonomen Robert Rowthorn har påpeget, er den primære forklaring på ændringen i den relative fordeling imellem økonomiens sektorer forbundet med industrisektorens store produktivitetsforøgelser.
I dag afgiver industrisektoren arbejdskraft til servicesektoren, præcis på samme måde, som da landbruget i industrialiseringsfasen kunne afgive store arbejdskraftreserver til industrien. Der skal færre og færre mennesker til at opretholde industriproduktionen, hvilket skaber af-industrialisering, dvs. et fald i den del af arbejdsstyrken, som er beskæftiget i fremstillingsindustrien.

Faldende efterspørgsel
Den samlede efterspørgsel efter industriarbejdere er altså faldene, primært af årsager, som intet direkte har med størrelsen af EU eller andre former for internationalisering at gøre. Udvidelsen af EU har altså ikke meget at gøre med hvor mange arbejdspladser, der nedlægges i industrien de kommende år.
Til gengæld har udvidelsen af EU og andre former for internationalisering, betydning for hvem der skubbes ud af arbejde i af-industrialiseringsprocessen. Med andre ord er den internationale arbejdsdeling afgørende for forandringer i sammensætningen af den skrumpende del af arbejdsstyrken, som er ansat i industrien.
Fremstilling af varer, som involverer meget, men uuddannet, arbejdskraft, flyttes i stigende grad til lavtlønsområder, som det er sket i Midtjylland. Industriproduktion i Danmark bliver i stigende grad kapital- og videnintensiv produktion.

Taberne
Denne form for produktion skaber dermed beskæftigelse til en mindre gruppe af veluddannede arbejdere, og de lavtuddannede arbejdere står tilbage som tabere i denne proces.
Den gode nyhed er, at af-industrialiseringen ikke (i sig selv) er et negativt fænomen. Af-industrialiseringen er en konsekvens af økonomisk-strukturelle dynamikker i et højtudviklet samfund – den er som sådan et udtryk for succes. Det er en proces, som skaber bevægelse mod et samfund kendetegnet ved en mere videnintensiv produktionsproces, og som har bedre muligheder for at fastholde og forøge Danmarks indkomstniveau.
Når tekstilvirksomhederne fra Midtjylland flytter produktionen til Syd- og Østeuropa og Asien – ja, så er det sådan set led i en proces, som grundlæggende er god for både Danmark, og for de lande hvor produktionen flytter hen.

Øget efteruddannelse
Det betyder dog ikke, at transformationsprocessen er smertefri for de medarbejdere, som bliver afskediget. Tværtimod. Og derfor skal der afsættes de nødvendige ressourcer til efteruddannelse af disse medarbejdere således, at de kan skaffes arbejde i vækstskabende serviceerhverv. Det er et af de grundlæggende vilkår, hvis den transformationsproces, som Danmark oplever, skal føre til en opgradering frem for en marginalisering af store dele af arbejdsstyrken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her