Læsetid: 2 min.

Kvinder mobiliseres

Antallet af kvinder og deres placering i partihierarkiet er opadstigende
Debat
30. juli 2002

Revolutionært
Den 25. juli bragte Information en artikel om kvinderne i folkekrigen i Nepal, under den passende titel »Maos arvtagere«. Artiklen fremhæver, hvordan kvinderne spiller en fremtrædende rolle i den igangværende revolution. Ligeledes fremhæver den, hvordan den revolutionære bevægelse er inspireret af folkekrigen i Peru. Det er ganske rigtigt. Men det går galt for artiklens forfatter, når hun hævder, at bevægelsen »er fast besluttet på ikke at kopiere den patriarkalske struktur, der kendetegnede mand-kvinde-forholdet i den peruanske bevægelse… om end ingen kvinde endnu sidder i bevægelsens topledelse«.
Det, som netop er kendetegnende for folkekrigen i Peru, er, at den har mobiliseret kvinder i et hidtil uset omfang, og at disse indgår på lige fod fra top til bund, i både parti, hær og front. Det er ikke bare en påstand fra vores side, det er en kendsgerning som let kan bekræftes. Da det i 1990 lykkedes for peruansk politi at få fingre i en video fra PCP’s første kongres, indeholdt den billeder af Centralkomiteen. Denne bestod i overvejende grad af kvinder. Peruansk politi udnævnte i den forbindelse kammerat Miriam (Elena Iparraguirre) til at være »nr. to« i partiet. Ved en gennemgang af nyheder fra de mange forskellige væbnede aktioner i folkekrigen i Peru, aktuelt som historisk, finder man samme mønster. Kvindelige kæmpere leder f.eks. guerillakoloner og fungerer som folkekommissærer. Blandt de anklagede for bilbomben imod den amerikanske ambassade i Lima, nogle få dage før Bushs ankomst til Peru i foråret, er kvinder. Osv. (For nærmere dokumentation om emnet henvises til den amerikanske forsker Carol Andreas, som har skrevet specifikt om emnet).

Skarpsindigt
De af Informations læsere ,der har en god hukommelse, vil måske huske, at artikler i dette dagblad engang var så skarpsindige, at de faktisk karakteriserede Hua Guo-feng og Teng Shiao-pings magtovertagelse som et statskup i Kina og begyndelsen til »kapitalismens genoprettelse«. De fik ret. Men hvem var hovedopponenten imod dette? Det var en kvinde, kammerat Chiang Ching, der blev fordømt som lederen af »fire-banden«.
Kvindernes deltagelse i revolutionen er ikke noget nyt fænomen og foruden denne deltagelse ville ingen nyere sociale revolutioner kunne have lykkedes. Det, der imidlertid er interessant, er, at mobiliseringen af kvinderne i de revolutionære bevægelser, er et fænomen som har en opadstigende tendens. Hvis vi ser på de proletariske af slagsen i det forgangne århundrede, så har dette udtrykt sig i den russiske, kinesiske og peruanske revolution. Kvinderne vurderes ud fra deres evner, ikke efter køn (en situation det så højt besungne kapitalistiske samfund på ingen måde har tilvejebragt). . Den nepalesiske er ved at gøre dem kunsten efter, men der mangler endnu et stykke vej.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her