Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
24. juli 2002


Uden vådt eller tørt
Mens cykelrytterne i Tour de France modtager hjælp og forplejning af enhver art (store poser med mad, dunkevis af forbedret vand, ja, selv nye baghjul, for ikke at tale om den begejstrede heppen langs hele ruten), så må de danske kommentatorer finde sig i at være buret inde i målområdet uden vådt eller tørt. Ikke en gang en smøg kan det blive til, så vidt det ses. Under de vilkår vil jeg indstille dem til den sorte bragesnakstrøje.

John Clausen, Tved Bygade 11, Knebel

Kommunal gidseltagning
18. JULI – Så lyder hylekoret igen: regeringens skattestop vil betyde massive nedskæringer for børnehaver, skoler, sundhed og ældrepleje!
Det ser ud til at vore børn og bedsteforældre skal tages som gidsler i kommunernes utrættelige kamp for at fjerne så mange penge som muligt fra skatteydernes lommer; for der er selvfølgelig ikke mulighed for at finde andre steder at spare end de essentielle. Der sidder naturligvis ikke en eneste uproduktiv bureaukrat i en eneste kommune, der med fordel kunne spares væk, endsige da hele kontorer og afdelinger.
Det lugter ærligt talt langt væk af i bedste fald mental dovenskab, i værste obstruktion af regeringens (dybt uambitiøse) forsøg på at forhindre verdens højeste skattetryk i at stige yderligere.
Uanset hvad, er det for ringe.

Jesper Juul Keller
Tornevej 9, Helsinge

Hvad for en tommelfinger?
20. JULI – 10. juli bragte Information en artikel fra ritzau, hvor der stod, at det som tommelfingerregel koster 100.000 kroner om måneden at anbringe et barn uden for hjemmet.
Nullerne har vist trillet lige livligt nok i sommervarmen.
Et udvalg beregnede i 1998, at gennemsnitsudgiften for børn anbragt uden for hjemmet var 300.000 kroner om året, med store udsving afhængigt af anbringelsesform og barnets problemer. Når det gælder familiepleje kender jeg eksempler på, at der er blevet udbetalt helt ned til et enkelt plejevederlag svarende til 94 kroner i døgnet
– altså mindre end en gennemsnitlig timeløn for at være til rådighed dag og nat. I det nævnte udvalgsarbejde beregnes det dog, at den mere organiserede del af plejefamilierne i gennemsnit får 4,7 gange plejevederlag, dvs. omkring tre timelønninger i døgnet. Ud over plejevederlaget udbetales et fast beløb til barnets kost og logi, mens plejefamilier til gengæld ikke får børnefamilieydelse.
Læser man Susanne Robaks bog De tavse eksperter, hvor en række familieplejere fortæller om deres arbejde, er det imidlertid ikke de til tider uforholdsmæssigt lave lønninger der er den største frustration. Det er derimod den oplevelse, som mange har af manglende opbakning fra en fortravlet socialforvaltning, og de vanskeligheder, der kan være med at få bevilget den supervision, som kan være afgørende for, om et kompliceret plejeforhold lykkes eller ej. I en verden, hvor det kan være umuligt at få bevilget en times supervision hver anden måned, er der et godt stykke til det beløb, der blev nævnt i artiklen. (Fork. af red.)

Nanna Gyldenkærne
Sonnerupvej 74, Brønshøj

Stiftspræst
20. JULI – Spørgsmål til Lissi Rasmussen i forlængelse af indlæg ’Euro-islam’ 12. juli d.å.:
Hvad er en stiftspræst?

Cathrine Neiiendam
Sprogøvej 19, Frederiksberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her