Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

24. juli 2002


Islam og US
8. JULI – Islam er en expanderende religion. Det er mig ubegribeligt, at nogen kan mene,
at verden overlever et sammenstød mellem Islam og USA.
Den eneste mulighed for at undgå dette er at ændre det, folk tror på.
Mit forslag er at opgive tilladeligheden af magtkoncentra-
tionen, skabt til at ødelægge hinanden, og en ny kultur baseret på at personer bør behandles som betydningsfulde.

Peter Zinkernagel,
Fiolstræde 14,4., Kbh. K.

Kællingen Albright og krigen mod Irak
20. JULI – Det er imponerende, at Klaus Rifbjerg stadig kan støde på et udsagn i pressen, som han tror, ’ikke er sandt’. Som den tidligere amerikanske udenrigsminister Albrights snak om, at tusinder af børns død som følge af sanktionerne mod Irak var sagen værd!
»We think it is worth it,« sagde kællingen.
»Business as usual,« konstaterer Rifbjerg (kynisme, 17. juli).
Måske var det, som sendte kaffen i den gale hals, antydningen af, at ’we think’, – vi tænker (og altså er ’vi’). Det virker jo ellers ikke sådan? Og når jeg ser på NATO’s krig mod Jugoslavien i bakspejlet, er der intet, der tyder på, at Albright tænkte med andet end sin brede røv. Det var vel osse der, udsagnet om værdien af de irakiske børns død blev lukket ud?
Og mens man (vi?) forbereder en ny krig mod Irak, er det måske mest af alt påkrævet at gøre sig klart, hvem vi er. Og hvad det er, vi ’tænker’. Er der f.eks. nogen herhjemme – Rifbjerg osse medregnet – der tænker over vores rolle i den forbindelse? Skal Danmark bare løbe med USA som i Palæstina-konflikten?
Eller måske ligesom mod Af-ghanistan, hvor vi har fumlet os til tre døde soldater og flere sårede? Eller bare som mod Jugoslavien, hvor vi bombede lystigt (selv om jagerpiloten, der kom hjem til Skrydstrup, erklærede, at ’krig er noget lort’)?
Eller kan man kort sagt tænke sig, at: Det bliver over mit eget, frem for over de irakiske børns, lig, at Danmark deltager i en ny angrebskrig.

Godfred Louis-Jensen
Enighedsvej 3, Charlottenlund

Flytning til fortiden
19. JULI – Esbjergs borgmester mener, at (dele af) energistyrelsen skal flyttes til Esbjerg, fordi det er landets olieby nr. ét. Men fremtidens energiforsyning vil ikke være baseret på olie. Den er det snart slut med – og hvad kan Esbjerg ellers stille med på energiområdet under hensyntagen til fremtidens ufravigelig krav om bæredygtighed?
Giv os et vink, Esbjerg!

Erik Rolfsen Nissen
Johannevej 29, Charlottenlund

Fundamentalisme
18. JULI – I kronikken 18. juli
beskriver Fariba Parsa, hvorfor Ayatollah Khomeini fordømmer menneskerettighedserklæringen, fordi den krænker koranens hellige ord.
Er der ikke noget, der rin-
ger? Khomeini/pastoren fra
Seem/menneskerettighederne?!

Ole Gudik-Sørensen
Ellestien 5, Bagsværd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu