Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
17. juli 2002


De rige mod de fattige
26. JUNI – EU kan altså bare den der gamle leg som har været kendt siden Moses og profeterne, der hedder de rige mod de fattige, gentaget i det uendelige. Det seneste århundrede garneret med tiltagende løgn og hykleri for at matche påstanden om at der skulle eksistere noget man har kaldt menneskerettigheder.

Søren Juul-Nielsen
Marselisborg Allé 35, Århus C

Gerne flere lysninger!
28. JUNI – Miljøminister Hans Chr. Schmidt har været så venlig at svare på mit vrede læserbrev »Øregas om skovene« (20.6). Han forstår ikke, jeg er så harm, når det dog er »naturnær« skov, han vil fremme. Men jeg blev harm, fordi jeg ikke kan fordrage, når folk ikke vil anerkende en forgængers indsats. Og jeg synes »naturnær« skov er et mærkeligt udtryk. For er der noget, der er nærmere naturen end træer og skov? Jeg opfattede det som naturskov, dvs. skov, der får lov at gro til og slet ikke udnyttes. Det er vel det bedste for naturen?
I de to RB-artikler, jeg havde læst 13.6 om »den største ændring... for skovene siden skovforordningen af 1805« fra skovforeningens møde 12.6., blev det umisforståelige ord »lysninger« slet ikke nævnt. Det kom først i ministerens svar til mig 27.6.
Jeg har altid ment, at de bedste steder i skovene er lysningerne. Så flere lysninger i både stats- og private skove har min fulde tilslutning. Men er de ikke dyre? Der kan jo ikke gro træer?
H.C. Schmidt slutter sit svar med, at nu skal der findes frem til »løsninger, der gør skovprogrammet konkret«. Det ser jeg frem til. Og glæder mig især til flere (gratis) skovlysninger!

Niels-Jørgen Tortzen,
Grønnegade 25, Nykøbing F.

Kinesisk tragedie
30. JUNI – Hvordan kunne det dog gå til, at verdens førende land på næste alle områder,
Kina, sank ned i den største elendighed i et så kort tidsrum som fra ca. 1800 til 1900? Debatten i Information i den sidste tid ser ud til at give en del af svaret, et svar der også kan anvendes på Sovjetunionens sammenbrud og Argentinas fallit:
De svigtede den frie forskning og troede, de kunne leve højt på fortidens resultater.
Med de store nedskæringer i Danmarks forskningsbudgetter igennem de senere år, er vi slået ind på samme vej. Det kan måske ikke mærkes endnu på
levestandarden, men når det kan mærkes, kan det være for sent. Lad os derfor ikke som de sammenbrudte lande være eksperter på fortiden men forske for fremtiden. Altså mange flere penge til forskningen og meget færre til at undervise børnene og de unge i fortidens forældede og nytteløse præstationer.

Iver Hagel-Sørensen
Hyltebjerg Allé 78A S/M
2720 Vanløse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her