Kommatering
Tre tilhængere af det ny komma kommer til orde i Information med hver sit sæt gamle argumenter til fordel for det ny komma.
Omstillingsparathed synes at være en dyd i sig selv. Står der »ny/nyt« foran noget, må det jo være en del af en uafvendelig udvikling, som man alligevel ikke kan gøre noget ved.
Karsten Mehlsen åbner ballet den 3. juli bl.a. med en påstand om, at »undersøgelser« viser, at læsningen lettes, når teksten er underdelt med nye og færre kommaer. På forespørgsel sidste år ved samme tid henviste professor Ole Togeby, Århus, selv stærk tilhænger af nyt komma, til én artikel i Mål og Mæle. Her kan man læse om ca. 30 universitetsstuderende, som foran en fjernsynsskærm(!) afprøver deres læsefærdigheder under indtryk af forskellige kommateringsnormer. En repræsentativ målgruppe udsat for optimale forsøgsbetingelser, hvabehar? Resultatet giver mildest talt ikke belæg for noget som helst. Ingen signifikans, der vil noget. Hvis man fremturer, bør man have læst artiklen først.
Kræver nye mestre
To andre tilliængere af det ny komma, Ole Kongsdal Jensen, lektor på Romansk Institut, KUA og Margrete Auken finder den 8. juli anledning til at at korrigere Karsten Mehlsens brug af det ny komma. Det er jo ikke så nemt, og jeg er Ole Kongsdal Jensen dybt taknemlig for betegnelsen det ny grammatiske komma.
Det ny komma forudsætter jo præcis den samme grammatiske viden og indsigt på gulvniveau som det traditionelle grammatiske komma. De samme analysenietoder, så man ved, hvornår man skal sætte komma, og hvornår man ikke skal. Om man vil gøre det med symbolerne x og 0 eller med legoklodser er ganske underordet. Men jeg lover at æde en hel æske støvfrit tavlekridt, hvis gennemsnittet af elever fra underskolen til KUA-afgangsniveau vil synes, at det bliver nemmere at sætte kommaer, når man skal skelne mellem to former for ledsætninger i sætningsanalysen, før man sætter sine kommaer. Jo, Margrete Auken, nyt komma kræver nye mestre på et højere niveau.
Ole Kongsdal Jensen går ind for og bruger personligt det ny komma. For mig gerne, så længe han ikke ophøjer sin professionelle selvforståelse som fransklektor til argument for en generel indførelse af det ny komma i den danske undervisning og offentlighed. Det er vel ikke nogen tilfældighed, at vi engang i 1800-tallet indførte det traditionelle grammatiske komma. Det kunne tænkes, at vi gjorde det, fordi dansk er en nordisk variant af de germanske sprog, mens fransk dyrkes på romanske institutter.
Kommunikativ pest
Margrete Auken mener, at det ny komma »modvirker« kancellisprog og andre »knudreværker«. Det er naturligvis en trossag, men jeg tror, at kancellierne kom først, dernæst kancellisterile og deres maltraktering af sproget. Sidst kom kommaet til underdeling af de lange sætninger, så vi andre kunne få en jordisk chance for at forstå budskabet. Kommaet bidrager til nedbrydning af de lange passager og hjælper på indholdsforståelsen. Jeg tror ikke, at færre kommaer gør kancellisproget mere læsbart, tvært om. Kancellisproget er en kommunikativ pest, og det ny komma er ikke vaccinen. Jeg har bemærket, at miljøininisteriet under den tidligere minister Auken som det eneste ministerium i nyere tid gik over til »nyt komma«.
Vigtigere materier
At Folketingets ombudsmand går ind for nyt komma i sine (hans?) bestræbelser på at få de offentlige myndigheder til at forklare sig ordentligt over for borgerne skal ikke bebrejdes ham. Men når vi efter sommerens byger, som går og kommer, har set os ædrueligt i spejlet, synes jeg, at vi skal drøfte andre og vigtigere materier end kommaet. Sproget for eksempel. Hvor langt kan det udvides og differentieres under indtryk af mindste fælles mangefold og stadig akcepteres som dansk? Tænk nu, hvis Folketingets Ombudsmand havde en aftale med hans kone, mens han egentlig skulle have været i teatret med sin kone?
