Læsetid: 3 min.

Nyt komma ulovligt

Dansk Sprognævn bør trække sin anbefaling af det nye komma tilbage, fordi anbefalingen er ulovlig, og ikke hviler på et sagligt grundlag
26. juli 2002

Tegn
Ved at anbefale brugen af det nye komma har Dansk Sprognævn overskredet sine beføjelser, idet nævnets anbefaling ikke hviler på et videnskabeligt grundlag. Kulturministeriets bekendtgørelse af 26. november 1981 siger nemlig, at »Dansk Sprognævn har til opgave på videnskabeligt grundlag at give myndigheder og offentligheden råd og oplysning om det danske sprog«.
I mindre betydningsfulde forhold ville en sådan bestemmelse vel kunne fraviges. Hvis bestemmelsen imidlertid skal have nogen mening, må den bringes i anvendelse, når det drejer sig om et kommasystemskifte, der jo angår hele den danske befolkning, og som dels vil medføre enorme omkostninger (udskiftning af lærebøger, kurser til lærere og andre) og dels vil være til ulempe og irritation for den brede befolkning i flere generationer.

Klart uvidenskabeligt
Dansk Sprognævns formand, professor Erik Hansen, har godt nok i debatten hævdet, at »en rigtig videnskabelig undersøgelse« har bevist, at det nye komma er en bedre støtte for læseren end det traditionelle (grammatiske) komma. Den pågældende undersøgelse – udført af daværende adjunkt, nuværende professor Carsten Elbro, og beskrevet dels i tidsskriftet Mål og Mæle nr. 1/92, dels i debatbogen Komma – hvornår og hvorfor? fra 1993 – kan imidlertid på ingen måde kaldes ’videnskabelig’. Den er tværtimod yderst tendentiøs i sit design og klart uvidenskabelig.
Foreholdt dette har Dansk Sprognævn svaret, at nævnets argumentation for det nye komma omfatter »overhovedet ikke overvejelser om at det nye komma skulle føre til lettere læselige tekster end det grammatiske komma«.
Da kommaets eneste funktion er at lette læsningen, er det åbenbart, at Dansk Sprognævns anbefaling af det nye komma ikke hviler på et relevant sagligt grundlag.
Dansk Sprognævn har oplyst, at »...det nye komma ligger tæt op ad det norske komma, der har bestået sin prøve«. Denne oplysning har ikke hold i virkeligheden, idet Norsk Språkråd den 8. 2. 1999 i en skrivelse til mig meddelte følgende om brugen af det norske komma, som blev indført for næsten 100 år siden: »Nordmenn flest setter nok ikke komma riktig. Mange kan noen av kommareglene, men svært få behersker dem fullt ut. Vi har et visst inntrykk av at folk flest oppfatter vårt komma som et pausekomma. Mange setter komma etter for eksempel infinitivsuttrykk som begynner med for å og ved å. Derimot mangler komma ofte etter relative leddsetninger«. Det nye komma vil tydeligvis føre til et kommakaos, som vil besværliggøre læsning.

Træk kommaet tilbage
Rutinerede læsere læser oftest henover kommaerne og kan derfor i nogen grad være ligeglade med hvilket kommateringssystem, der anvendes.
For Danmarks omkring 700.000 svage læsere er det derimod vigtigt, at den grammatiske kommatering bevares, idet man med denne kommatering deler teksten op i mindre og dermed mere overskuelige enheder. Dette må Dansk Sprognævns formand være enig i, idet han i et dagblad den 5. 7. 95 skrev: »Det er sandsynligvis rigtigt, at vanskelige tekster er lettere at læse, hvis de er forsynet med relativt mange kommaer... Og dermed er det sikkert også rigtigt, at usikre og langsomme læsere har lettere ved at forstå tekster med kortere afstand mellem tegnene«. Med nyt komma reduceres antallet af kommaer med ca. 50 procent! (jf. Erik Hansen, Kommadebatbogen).
Summa summarum: Dansk Sprognævn bør trække sin anbefaling af det nye komma tilbage, fordi anbefalingen er ulovlig, ikke hviler på et sagligt grundlag og ikke tager til hensyn til Danmarks 700.000 svage læsere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu