Læsetid: 2 min.

Nyt liv til Doman-børn

Socialministeren bør åbne for pengeposen til hjerneskadede børn
Debat
12. juli 2002

Trivsel
20 millioner kroner og fire år er, hvad socialminister Henriette Kjær d.d. sagde i TV-avisen på DR1, det ville koste og tage, inden der foreligger en beslutning om, om man vil yde støtte til den såkaldte ’Doman-træning'.
I Vejle Amts Folkeblad den 30. oktober 2001 skrev Henriette Kjær: »I Det Konservative Folkeparti mener vi, at der er så mange gode erfaringer med Doman-metoden, at den ikke bare skal fejes af bordet... Indtil Sundhedsministeriet har fulgt den konservative opfordring og fået undersøgt metoden, bør tvivlen komme forældrene og børnene til gode.
Alle kommuner bør give tilskud til de familier, der ønsker at genoptræne deres barn hjemme.
Samtidig ønsker jeg, at man i Danmark laver en undersøgelse af de cirka 60 familier, der i dag benytter Doman-programmet for at indsamle sin egen viden og få egne erfaringer med metoden.«
Hvorfor udelukker socialministeren så nu al form for tilskud til træning efter
’Doman-metoden’?
Er det på baggrund af Sundhedsstyrelsens notat af 5. juli 01 med redegørelse dateret 2. juli 02? Hvis det er baggrunden, så skal der straks åbnes op for pengeposen igen, da der ikke foreligger nogen undersøgelse af ’metoden’, tvivlen skal komme børn og forældre til gode, og spørgsmålet er, om det overhovedet vil kunne lade sig gøre at lave en videnskabelig undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen selv skriver i redegørelsen: »..Egentlige videnskabelige undersøgelser af IAHP’s programmer (kaldet Doman-metoden) vil formentlig være overordentlig vanskelige og tidskrævende af gennemføre, bl.a. på baggrund af de mange enkelte elementer, der anvendes i forskellige kombinationer og inhomogeniteten i patientgruppens diagnoser og symptomatologi.«

Ministeren har magten
Henriette Kjær har som minister magten til at opfylde Lov om social service’s § 4, stk. 1’s smukke ord, »fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed.«
Som nabo til hjerneskadede Sarah har jeg fulgt hendes enorme udvikling, efter hun er startet med træning efter IAHP’s programmer – hendes trivsel er enorm. Hun er en glad, snakkende, syngende pige med et ganske charmerende frækt glimt i øjet, hun er ikke til at stå for, hun er en selvstændig pige, der godt ved, hvad hun vil.
Inden hun begyndte træningen for små to år siden, var hun en passiv rokkende pige – så åbn nu for pengeposen til de forældre, der arbejder så ihærdigt for deres hjerneskadede børns udvikling, trivsel og selvstændighed. Det klæder hverken dig eller regeringen, hvis der skal gå fire år, inden en afgørelse kan træffes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her