Læsetid: 2 min.

Ordet er ubæredygtigt

Fikse politikere og journalister misbruger ordet bæredygtighed
25. juli 2002

Miljødebat
For ca. 15 år siden fik vi, om end ikke et nyt ord, så dog et ord med en ny betydning i det danske sprog. Ordet: bæredygtighed. Ordet med dets nye betydning er siden anvendt utallige gange i offentlige og private medier, rapporter og andre skrifter. Og i de næste par måneder vil vi avislæsere støde på det igen og igen op til FN-topmødet i Johannesburg i august-september.
I min ordbog fra før 1980 optræder ordet bæredygtighed i betydningen at kunne holde, støtte eller bære noget (ex. bærende konstruktion – altså noget fysisk). Men ordet kunne også anvendes i mere overført betydning som udtryk for noget realistisk (ex. en rimelig plan eller ide).
I min engelsk-danske ordbog fra før 1980 (Gyldendals – de røde) oversættes ’sustain’ med støtte, holde oppe, hjælpe, tåle, udholde, og ordet ’sustainable’ oversættes til udholdelig – altså noget med omsorg, hjælp og tålelighed.

En ny betydning
Men i midten af 80’erne ændredes betydningen af både det engelske ord ’sustainable’ og det danske ord bæredygtighed, derved at FN’s Brundtland-kommission i 1986 udgav sin rapport om Sustainable Development (Bæredygtig udvikling).
Betydningen af ordet var her sat ind i en ny og utvetydig miljømæssig sammenhæng, altså forstået som miljøbeskyttelse i bred forstand, men også med hensyntagen til udvikling og kommende generationers livsgrundlag her på Jorden.
I 1992 tog FN-landene stilling til rapporten på topmødet i Rio, og her i 2002 gøres der så i Johannesburg status (planer, tilstande m.v.) for indsatsen 10 år efter Rio. Hvor langt nåede vi, hvor gik det fremad, hvor gik det tilbage, er der nye dagsordener, nye prioriteringer og erkendelser – og hvad bør der gøres frem-over, hvis bæredygtig udvikling skal opnås. Altså vigtige spørgsmål for verden, dens befolkninger, udvikling, miljø mv.
Ordet bæredygtig er i sin nye overvejende miljømæssige betydning – også i dansk sammenhæng – i årenes løb både brugt og misbrugt af mange aktører (og deres skribenter!).
For efter læsning af annoncer, årsberetninger, rapporter, planer osv. findes der snart ikke den offentlige eller private organisation eller virksomhed, der ikke bekender sig til bæredygtighed, og som også angiver at leve (ville leve) op hertil. Det er næsten for godt til at være sandt. Og er det vel næppe heller.
Spørgsmålet er efterhånden, om ordet bæredygtighed efter 15 år er slidt ned, så det nu blot er en retorisk skal, der kan legitimere næsten hvad som helst. Hvis det er tilfældet, da bør man fremover enten ’opfinde’ et nyt ord eller være mere (selv-)kritisk med anvendelsen af ordet. For de ord og begreber, vi anvender, skal have mening og forekomme troværdige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu