Læsetid: 4 min.

Planer for en politistat?

Det kan se ud til, at USA overvejer interneringslejre, krigsret og indsættelse af en skyggeregering
30. juli 2002

Krigstid
Er USA på vej til at blive en politistat? Det er, hvad man må frygte, efter at en række nationale sikkerhedsinitiativer fra Reagan-epoken ser ud til at blive reaktualiseret på et tidspunkt, hvor USA udkæmper en ’krig mod terror’ og planlægger at invadere Irak.
De pågældende initiativer blev udviklet, da Reagan-administrationen overvejede en invasion af Nicaragua og består i en række forholdsordrer, hvorefter et særligt krisestyringsorgan – Federal Emergency Management Agency (FEMA) vil få vidtgående beføjelser i tilfælde af en omfattende krise med civil uro eller udbredt modstand eller opposition imod amerikansk militærinvasion af et andet land. FEMA kendes som det agentur, der skal håndtere nationale katastrofesituationer, men kan også få til opgave at tage sig af omfattende civile uroligheder.
I 1982-84 bistod den centrale figur i Iran-Contra-skandalen, Oliver North, FEMA i at udarbejde agenturets civilforsvarsberedskab. Under afhøringerne i forbindelse med affæren kom det frem, at der eksisterer en række forholdsordrer, der kan gøre det muligt at sætte forfatningen ud af kraft og indføre krigsretstilstand, oprette interneringslejre samt overdrage al regeringsmagt til præsidenten og FEMA.
20. juli bragte dagbladet Detroit Free Press en historie med overskriften »Embedsmand advarer: Amerikanske arabere kan tilbageholdes«. Kilden var et medlem af den amerikanske civilretskommission, som udtalte, at han anså det for sandsynligt, at Bush-administrationen har en plan parat til at oprette interneringslejre for amerikanske statsborgere af arabisk oprindelse, og at FEMA i givet fald så ville have beredskabet parat til at gennemføre dette.
Ifølge et memo fra tidligere vicechef John Brinkerhoff, (omtalt i Miami Herald den 5. juli 1987), har beredskabsplanen lighedstræk med en plan, som FEMA tidligere har udviklet til at nedkæmpe en eventuel opstand blandt militante sorte amerikanere, og som angiveligt tog højde for tilbageholdelse af 21 millioner »amerikanske negre« (sic) i »forvaringscentre eller interneringslejre«.
Planens ophavsmand var FEMA-chef Guiffrida, der tidligere havde arbejdet sammen med Reagan, da denne var guvernør i Californien. Også dengang udviklede Guiffrida flere potentielle krigsretsplaner angiveligt beregnet på at legitimere arrestation af aktivistiske modstandere af Vietnamkrigen og andre politiske dissidenter.
I dag arbejder Giuffridas tidligere vicechef, John Brinkerhoff for den indflydelsesrige tænketank Anser Institute for Homeland Security. Umiddelbart efter Pentagons anmodning i januar om at tillade USA’s militær at indsætte sine tropper i amerikanske gader offentliggjorde instituttet en artikel fra Brinkerhoffs hånd, hvori han argumenterede for lovligheden heraf. Brinkerhoff hævder heri, at den såkaldte Posse Comitatus-lov fra 1878, som i gængs tolkning forbyder noget sådant, var blevet misforstået og misbrugt. Ud over at den juridiske argumentation i sig selv var forbløffende, afslørede hans artikel fra februar, at den nationale plan, han selv havde udarbejdet under Giuffrida var blevet godkendt af Reagan og at man ved at tage skridt til at føre den ud i livet.
I april nedsatte det amerikanske militær kommandostaben Northern Command, der skulle bistå hjemlandsforsvaret. Ifølge en Reuters-artikel fra samme måned, »forventes kommandostaben i hovedsagen at skulle støtte de lokale myndigheder.« Imidlertid har minister for hjemlandssikkerhed Tom Ridge for nylig gjort sig til talsmand for at revidere amerikansk lovgivning med henblik på at gøre det muligt at lade militæret varetage politi- og lovhåndhævelsesopgaver.
I 1990 udgav den ansete liberale tænketank Political Research Associates en afhandling af Diana Reynolds med titlen The Rise of the National Security State (På vej mod en national sikkerhedsstat). Reynolds beskyldte heri Reagan-initiativerne for at ville ændre civilforsvarsplanerne i retning af en politistats- eller militærstatslignende samfund – en anklage, der i høj grad har fået fornyet aktualitet.
Foruroligende nok er det fulde indhold af Reagans nationale plan ukendt for offentligheden – til dels fordi præsident Bush i november sidste år tog det usædvanlige skridt af hemmeligstemple adskillige præsidentielle akter fra Reagans embedsperiode. Mange af nøglefigurerne fra Reagan-æraen indgår for øvrigt også i den nuværende administration, heriblandt John Poindexter, som senere blev Oliver Norths foresatte.
Trods mørklægningen er det dog kommet frem, at FEMA i 1984 med bistand fra forsvarsministeriet gennemførte en national øvelse – Rex84 – i at forberede arrestation og tilbageholdelse af såkaldte »fremmedelementer og ekstremister«. De, som blev tilbageholdt, blev indsat i interneringslejre i isolerede landdistrikter. Øvelsens formål var at teste militærets beredskab i en situation med civile uroligheder og store demonstrationer, hvilket må siges at sætte udviklingen fra civilforsvar til civil kontrol i relief.
Ifølge Washington Post indgik oprettelse af en amerikansk ’skyggeregering’ også i et af Reagan-initiativerne. Bush-administrationen har siden forklaret, at en skyggeregering blot er en forholdsregel, der skal sikre, at USA fortsat kan regeres i tilfælde et terroristangreb. Den følgende dag kunne Washington Post imidlertid afsløre, at den amerikanske kongres var helt uvidende om, at en sådan skyggeregering eksisterer. Hertil kommer, at det i forvejen var muligt for formændene for Repræsentanternes Hus og Senatet at påtage sig præsidentmagten, såfremt præsidenten eller vicepræsidenten skulle blive ude af stand til at varetage deres embede. Hvis forfatningen sættes ud af kraft efter de nye planer, vil kontrollen med USA’s magtapparat nu gå videre til præsidenten og FEMA alene – uden mulighed for at offentligheden kan gøre indsigelse.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu