Læsetid: 3 min.

Sutter eller fuglefrø

Regeringen vil aktivere asylsøgere i private virksomheder. Hvad bliver det næste – fattiggården
5. juli 2002

Regeringen vil aktivere asylsøgere i private virksomheder. Hvad bliver
det næste – fattiggården

Liberalt
Regeringen ønsker, at asylan-søgere skal tvangs-’aktiveres’ ved at arbejde gratis på lokale virksomheder. Vægrer de sig, skal de som straf have frataget deres lommepenge (31 kr. pr. dag), så de ikke kan købe slik og cigaretter.
Senere hen, når de evt. har opnået opholdstilladelse, skal de kunne udstationeres i gratis virksomhedspraktik i op til et halvt år. Det samme gælder i øvrigt bistandsklienter. I den periode modtager de som ’løn’ kun deres sædvanlige integrationsydelse, henholdsvis bistandshjælp, betalt af det offentlige.
Det fremgår af regeringens udspil fra marts 2002 På vej mod en ny integrationspolitik. Det fremgår derimod ikke, hvilke typer arbejde og hvilket arbejdsomfang man forestiller sig? Køkkentjans på skift? Småreparationer og vedligeholdelse, daglig rengøring? Så er det nemlig slet ikke nyt. Sådan er det allerede ifølge de nugældende regler!

Trukket i lommepenge
Udlændinge, der opholder sig som asylansøgere i Danmark, må ikke tage lønnet arbejde. Derimod skal voksne asylansøgere hjælpe med i driften af det indkvarteringssted, de bor på. De skal selv lave mad eller deltage i den fælles madlavning. De skal gøre rent på deres egne værelser, ligesom de skal hjælpe til med at passe og renholde fællesarealerne. Hvis en asylansøger ikke udfører de pligtmæssige opgaver, kan de få fratrukket beløb i deres lommepenge svarende til de dage, de ikke har udført opgaverne. Asylansøgerne kan også hjælpe med at undervise andre asylansøgere og reparere og forbedre bygninger, inventar og fællesområder på indkvarteringsstedet.
Det er rimeligt at aktivere og beskæftige nyankomne flygtninge. De fleste vil hellere end gerne fordrive ventetiden på centeret med meningsfulde ’gør-det-selv’-aktiviteter. Og det kan man i de fleste tilfælde klare ved at aftale sig frem internt.

Asylcenter A/S
Så hvori består egentlig det nye i regeringens udspil – udover planen om tvungen udstationering i private virksomheder uden for centeret? Skal det gælde alle uden undtagelse, både børn, unge og gamle, også traumatiserede personer?
Og hvad bliver mon de yderligere sanktioner overfor genstridige ’skulkere’, der allerede har fået inddraget lommepengene som straf for at have vægret sig? Nedsatte madrationer? Vand og brød? Isolation?
Den slags spørgsmål er
relevante i lyset af regeringens planer om at udlicitere centrene til private firmaer på kommerciel basis for, at de kan tjene penge på bekostning af besiddelsesløse og forsvarsløse asylansøgere.
Udlændingestyrelsen har spurgt den danske virksomhed Completa A/S, om den vil være interesseret i at drive asylcentre, til trods for, at virksomhedens moderselskab den franske koncern
Sodexho – er blevet kraftigt kritiseret i internationale medier for sin måde at drive asylcentre og fængsler på i Europa, USA og Australien.
Der er forskel på om humanitære organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors eller Red Barnet driver centre og forestår asylfasen.
Eller om private firmaer som ISS, Falck, Completa/
Sodexho skal drive dem på kommerciel basis med fortjeneste som formål. Det sidste vil forringe kvaliteten af indsatsen og undergrave asylsøgernes elementære retssikkerhed og værdighed.

Som straffefanger
Vi kan ikke acceptere en situation, hvor asylansøgere udkommanderes til slavelignende tvangsarbejde for private eller virksomheder i omegnen (for at udføre snerydning, høstarbejde, bær og frugtplukning, havearbejde). Som straffefanger i nutidens amerikanske privatiserede fængsler. Eller beordres til at udføre indhusede produktionsopgaver – igen af tvangskarakter og under trussel om fortabelse af lommepenge. Som i fortidens fattighuse og forbedringsanstalter.
Vi så den samme tankegang praktiseret for nylig i den venstreledede mønsterkommune Farum: Her blev bistandsklienter rutinemæssigt sat til at pakke fuglefrø og sutter eller udlånt et år som gratis arbejdskraft til private firmaer på offentlige ydelser betalt af skatteyderne.
Giver underbetalt, lavproduktivt tvangsarbejde mulighed for at udvikle faglige og personlige evner og kvalifikationer? Giver det mulighed for social kontakt? Giver det identitet og selvværd?
Er det egentlig særlig
’liberalt’?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu