Californien uden el
Forbrug
Hvis Christine Antorini varetager forbrugernes interesser, som hun agerer i debatspalterne, er vi forbrugere måske bedre tjent uden.
Antorini beskylder (den 6. august) Michael Voss for at skose hende, fordi hun efter eget udsagn skaber »gennemsigtighed for forbrugerne på markedet«.
Selvmodsigelse
Men det var netop det modsatte, hun blev skoset for. Voss påpegede (den 1. august), at Antorini vikler sig ind i en selvmodsigelse, når hun støtter el-selskabernes privatisering og samtidig hævder at ville forbrugernes bedste. Heri har Voss ret.
Erfaringerne med privatiseret el støtter ikke Antorini. Se blot på Californien, hvor den nyligt privatiserede elforsyning nu har mørkelagt store områder i de fleste af døgnets timer.
Da den slovenske filosof Slavoj Zizek for nylig blev spurgt, hvordan det var at leve i et underudviklet, socialistisk land, svarede han:
»Det er svært at forklare, men prøv at tage til Californien.«
Antorinis blåstempling af privatiseringer og hendes antagelse af et interessefællesskab mellem profitstyrede firmaer og forbrugerne er måske fint i tråd med den nutidige markedsreligion.
Men ret har hun ikke. Og det er vel derfor, hun uredeligt må tale udenom.
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »