Læsetid: 2 min.

Cand. gulvmoppe

Hvad med en dansk ’kulturrevolution’ – de lærde er allerede sendt i praktisk arbejde?
Debat
23. august 2002

Samfund
En af mine venner i Beijing, en professor i lingvistik, arbejdede under kulturrevolutionen 1966-76 i en bomuldsfabrik og skulle om natten også vogte folkekommunens kvæg. For at gøre arbejdet lidt mere spændende brugte han de franske talord når han skulle tælle køerne. Desværre havde han ikke samme held som den tyske filosof
Johann Gottlieb Fichte, der som ung vogtede gæssene og samtidig deklamerede søndagens prædikener – som godsejeren lyttede til og derfor straks sendte den begavede dreng på landets bedste skole hvor han stod for udgifterne.
Man mindes i denne sammenhæng mellem håndens og åndens arbejde Frederik Christian Sibbern (1785-1872), fra 1813 til 1870 professor i filosofi ved Københavns universitet, som også har anbefalet at professorer skulle have et halvdags-job som postbud: »Medens disse [professorerne] gik som Brevbud, kunde Brevbudene gaae hen og høre gode Forelæsninger hos nogle af de andre Høilærere... De Høilærde sad tidt alt for meget stille...« (fra hans trebinds socialistiske utopi, Meddelelser af et Skrift fra Aaret 2135 – som er en stor sag på over 1.000 sider).
I øvrigt har de politiske partier i Danmark, endnu engang med Sverige som forbillede, allerede gennemført ’kulturrevolutionen’ ad bagvejen. Skatten på akademisk arbejde kombineret med håndværkerlønningernes størrelse gør, at meget få professorer i dag har råd til at få malet, gjort rent, slået græs osv. – med det resultat, at de (vi) alle sammen går og udfører forskellige former for håndværk i hjemmet. (Betalingsbetingelser som ’Netto kontant 5 år’ ville derfor ikke at foragte og skulle indføres i hele landet.) Internationale studier viser, at vi i den nordvestlige verden i løbet af de sidste 40-50 år er gået ca. 30 procent ned i arbejdstid – men at vi samtidig udfører omkring 30 procent mere arbejde i hjemmet (kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Arbejdstiden er således blevet mindre – men arbejdsdelingen (og den deraf følgende effektive udnyttelse af arbejdskraftens forskellige kvalifikationer) er blevet delvis ophævet pga. skattetrykket. (Ophævelsen af arbejdsdelingen har for resten været et af den kinesiske Kulturrevolutions krav, idet enhver form for specialisering her var bandlyst.)
Professorer i dagens Danmark er altså ikke blevet (halvdags-)postbude – de er blevet malere og rengøringsassistenter på deltid.

Ligeløn til alle
Den kinesiske kulturrevolution byggede i begyndelsen på Pariser-kommunens (af 1871) idealer, men senere tog Charles Fouriers og først og fremmest den tyske filosof Karl Eugen Dührings utopier mere og mere overhånd. Et af sidstnævntes krav, ’ligeløn’ (dvs at ’alle’ skulle have ’samme’ løn), som i tidens løb også har påvirket det europæiske socialdemokrati, har også efter Kulturrevolutionen været officiel kinesisk politik: Min kinesiske ven er i mellemtiden blevet genindsat som professor, med en månedsløn svarende til ca. 1.000 kroner (kinesiske byggefolk får nok mere). Det afgørende er naturligvis købekraften: Kun 200 af de 1.000 går til universitetsboligen mens f.eks. en heldags-U-bane-billet koster 2 og en (overflødig) hamburger med cola ca. 18. En dansk folkepensionist kunne således leve som Gud i Kina...
Ps. Hvad med at lytte til unge folk på landet – det kunne jo være at der fandtes en ny Fichte blandt dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her