Læsetid: 3 min.

Dahlerups demokratiske fallit

Drude Dahlerup kan ikke forestille sig andre demokratiske fællesskaber end det nationale, og der skal derfor ikke være demokratisk samarbejde mellem stater
28. august 2002

EU
I anledning af JuniBevægelsens 10 års jubilæum udkom bogen Udfordring Europa, hvortil Drude Dahlerup (DD) har ydet et bidrag, som blev gengivet som kronik den 22. august.
DD demonstrerer, at hun fortsat er uden visioner for et demokratisk Europa og argumenterer i stedet for, at nationalstaten et det eneste politiske fællesskab, der er værd at bygge på.
DD tager udgangspunkt i to teser om nationalstaten. Den ene siger angiveligt, at hvis vi svækker nationalstaten, vil fremmedfjendtligheden mindskes. Den anden, at hvis vi svækker de nationale fællesskaber, vil rodløshed og fremmedfrygt vokse.
DD mener, den anden tese »har mest for sig« og argumenterer sig frem til, at udviklingen af EU-samarbejdet er med til at svække de nationale fællesskaber og dermed øge rodløshed og fremmedfrygt. Øget integration i EU får ligefrem skylden for den voksende højrepopulisme i Europa.

Fejlanalyse
Det er med dette udgangspunkt, at DD går galt i sin analyse af Europa. Europæisk integration er ikke drevet af noget ønske om at svække nationalstaterne. Tiltag til mere integration udgår altid fra Det Europæiske Råd af enige regeringsledere, og DD skylder at sandsynliggøre, at nogen nationale regeringsleder skulle ønske at afgive formel national suverænitet for at svække den stat, som de har fornøjelsen af at regere.
Tværtimod er det jo netop kun, når staterne i fællesskab kan opnå politisk kontrol over forhold, de hver for sig har svært ved at påvirke, at der opnås enighed om at lave fælles politik. Det er altså det forhold, at globaliseringen svækker nationalstaterne, der driver staterne til mere integration og ikke omvendt.
En af forklaringerne på højrepopulismens fremmarch er givet en utilfredshed med et politisk system, der fremstår ineffektivt og uden svar på nye udfordringer. Men det skyldes næppe forsøget på i EU at tackle internationale udfordringer, som de europæiske stater er for små til at løse hver for sig. Tværtimod er fastholdelsen af formel national suverænitet på områder, hvor staten er magtesløs, en sikker vej mod frustration.

Falliterklæring
I spørgsmålet om den stigende folkelige fremmedgørelse i forhold til det politiske skal man i øvrigt ikke overdrive EU’s betydning. De fleste spørgsmål, der vedrører folks hverdag besluttes nationalt og lokalt. Det gælder f.eks. så kontante spørgsmål som skatteprocenter, vedligeholdelse af skoler, og sygehusenes ventelister.
Men det er velkendt, at når det gælder områder som pengepolitik, handelspolitik, flygtningepolitik, sikkerhedspolitik og miljøpolitik, så kan vi i Danmark kun eller bedst opnå målsætninger, hvis politikken føres i fællesskab i Europa.
DD og JuniBevægelsen medgiver da også, at der er behov for internationalt samarbejde, men det må ikke være i EU og ikke demokratisk. »EU er ikke og vil formentlig heller ikke kunne udvikles til et egentligt folkeligt og demokratisk fællesskab«. »Som det ser ud nu, er det svært at forestille sig alternativer til staten som ramme om demokratiet«, siger DD.
Det er en demokratisk falliterklæring fra DD. Hvis vi er enige om, at der internationale problemer, som skal løses internationalt, så kan visionen da ikke være at dette skal foregå uden demokrati. At vi har et demokratisk fællesskab i staten udelukker ikke, at vi har et demokratisk fællesskab i EU.

Demokratisk underskud
I Europabevægelsen er vi helt enige med blandt mange andre JuniBevægelsen i, at der er et demokratisk underskud i EU-samarbejdet. Men målet må da så være at gøre EU mere demokratisk, hvilket da heldigvis også er dagsordenen for det EU-konvent, der skal komme med udspil til en Europæisk forfatning næste år. Det drejer sig på kort sigt først og fremmest om mere åbenhed i EU og fuld medbestemmelse til det folkevalgte Europa-parlament, der også bør have initiativret til ny lovgivning, hvilket kun Kommissionen har i dag.
»Det er nødvendigt at tænke i alternativer«, siger DD, som EU-modstanderne ynder at sige. Problemet er bare altid, at der ikke følger noget efter besværgelsen. Hvad er det for et ikke-demokratisk og effektivt samarbejde, helt anderledes end EU, som vi burde arbejde for. Hvordan bør beslutninger træffes i Drudes Europa?
Det spørgsmål beskæftiger DD sig desværre ikke med. I stedet taler hun om behovet for at styrke de nationale fællesskaber herunder brugen af nationale symboler. DD beklager således, at JuniBevægelsen de seneste år p.g.a. af højrebølgen ikke længere har brugt Dannebrog på deres møder som de gjorde tidligere – af frygt for at blive misforstået. Kip du bare med Dannebrog, Drude.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu