Læsetid: 3 min.

Farum og Rehling

Min respekt for David Rehling er usvækket, men den Farum-leder klædte hverken ham eller Information
7. august 2002

Undersøgelse
Jeg har altid haft beundring for David Rehling. Han var en fremragende direktør for Danmarks Naturfredningsforening og formand for de grønne organisationer i EU, og han er en gevinst for Information, hvor jeg altid læser hans artikler og ledere med interesse, også selv om jeg selv skulle være mål for en rehlingsk salve. Men ind imellem går det stærkt, og man har indtryk af at han skriver hurtigere end han tænker. Således i en leder den 3. august, hvor han gør sig ovenud lystig og forarget over ønsket om en bred Farum-undersøgelse. Han sluger kritikløst justitsministeriets partsindlæg mod en bred undersøgelse – andre jurister er kommet til et helt andet resultat – og slutter med følgende svada: »Regeringen bør stå fast og tage et buldrende opgør i folketingssalen. Det vil forhåbentlig få ansvarlige dele af flertallet til at besinde sig på forholdet mellem magt og ret«.
Må en af de ubesindige forsigtigt forklare oppositionspartiernes ønske om en bred Farumundersøgelse.
Farumsagen er helt enestående. I årevis er kommunen blevet tømt for værdier, og pengene er blevet brugt til diverse prestigeprojekter. Farum er kun en mindre kommune med ca. 10-12.000 egentlige skatteydere. De skal betale små 200 mio. kroner om året i tilbagelejeudgifter før der er én krone til skoler, daginstitutioner, idræt, ældreforsorg, miljø, veje, parker, renovation m.v. Gennemsnitligt skal hver familie af med godt 2.000 kroner mere om måneden i skat for reduceret service. Jeg mindes ingen tilsvarende sag i Danmarkshistorien.
Hvordan kunne det gå så grueligt galt når man tager i betragtning hvor mange myndigheder og institutioner der har været indblandet, når man tænker på hvor lang tid det har stået på, og endelig på hvor meget presseopmærksomhed der har været om Farum og dens borgmester? Hvis der endelig er en sag der fortjener at blive undersøgt til bunds er det denne.

Et sandfærdigt billede
Der er ingen andre undersøgelser af Farumsagen. Bagmandspolitiet undersøger om der kan rejses tiltale mod borgmesteren og evt. enkelte topchefer, kommunen undersøger om man kan få nogle af alle pengene tilbage, og Jens Peter Christensen-udvalget undersøger om reglerne for tilsyn med kommunerne skal strammes efter Farumsagen. Men hvad der egentlig skete – eller rettere gik galt, får vi på den måde aldrig at vide.
Formålet med undersøgelsen er ikke at fælde dom over enkeltpersoner. Det har vi retsvæsenet til. Men at finde frem til et så sandfærdigt billede af hele sagen som muligt. Personligt interesserer denne kortlægning mig meget mere end evt. straf.
Jeg havde den samme holdning til den anden store skandalesag, Tamilsagen. For mig var det afgørende at få sagen belyst til bunds og gøre det offentligt. Tænk hvis en af de ansvarlige var blevet gjort til genstand for en politiundersøgelse så var Tamil-sagen formentlig aldrig blevet undersøgt.
Havde Watergate-affæren fundet sted i Danmark, var den heller ikke blevet opklaret med Justitsministeriets logik. Også der foregik der en retlig undersøgelse, ja flere retlige undersøgelser sideløbende med Senatets høringer.
Genstanden for undersøgelsen er ikke ubestemt. Siden SF’s oprindelige beslutningsforslag har partierne samarbejdet omkring en nøje præcisering. Det er en alvorlig mangel at justitsministeriet ikke forholder sig til denne præcisering som var regeringen bekendt. DR’ s lidet venlige gæt i begyndelsen af lederen er heldigvis ikke særligt rammende. Vi ønsker en undersøgelse af alle kommunens sale and lease-back-arrangementer og øvrige større økonomiske dispositioner såsom jordhandeler, låneoptagning mv. Særlig interesse har kommunens forhold til Farum Boldklub, herunder sponsorkontrakter fra kommunale leverandører. Farums forvaltning af lovgivningen på nøgleområder som f.eks. planloven og arbejdsmarkedet er også af interesse.
Hvem skal undersøges? Det skal ministerier (også Miljøministeriet som jeg dengang var ansvarlig for), amtet, råd, nævn, kommunens forvaltninger, den kommunale revision, leverandører, idrætsforeninger og sponsorer, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk og Farums bankforbindelse. Vidneansvaret er vigtigt for at få de mange ansatte som ellers i loyalitet ville tie – ikke af hensyn til muligt sigtede. Det er helt oplagt at det må være frivilligt om de vil udtale sig. Men det vil de nu nok. Se blot Brixtoftes reaktion.
Farumsagen kan sidestilles med en skibskatastrofe. Også der afholder man skibsforhør og evt. nedsætter havarikommissioner uanset om der indledes politiundersøgelser mod kaptajnen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu