Læsetid: 3 min.

Favorisering af tyveri til 2,5 milliard

Hvorfor holder man navnene på 357 bedrageriske el-firmaer hemmelige?
8. august 2002

Kommentaren - Lovbrud
Det specielle organ med det endnu mere specielle og besværlige navn Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet – i daglig tale Bagmandspolitiet – traf i forgårs en mærkværdig afgørelse, som har vakt opsigt. De har afsløret et landsomfattende ulovligt kartel af el-installatører, fået fire firmaer dømt, men vil ikke afsløre navnene på dets øvrige mange deltagere.
Bagmandspolitiet blev oprettet for godt 30 år siden og har til opgave at jage bagmænd for den særlige økonomiske kriminalitet, som er for besværlig eller for kompliceret for politietatens almindelige bedfrageriafdelinger. SØK – som Bagmandspolitiet også kaldes internt i etaten – har gennem årene været ombølget af betydelig offentlig og mediemæssigt interesse og udsat for en del kritik, undertiden også urimelig kritik. For Bagmandsjægerne har vist nok gennem årene scoret en ganske god succesrate, selv om det ikke har fanget så mange egentlige bagmænd, som man dengang troede eksisterede især i boligsektoren. Jagtmarken bød ikke på så meget vildt som forventet.
I stedet har Bagmandspolitiet under skiftende ledelser haft fat i flere formænd og ledende nøglepersoner i erhvervslivet, der har haft mulighed for at begå økonomisk kriminalitet af mange slags.
Så vidt så godt.

Overpris til 2,5 mia. kr.
Senest har de dygtige bagmandsjægere afsløret et landsomfattende kartel af el-installatører, der i konkurrencebegrænsningens og det økonomiske selvforsvars ædle kunst har truffet aftaler om opdeling af landet i markeder og indbyrdes aftaler om højere priser end dem, en fri konkurrence kunne realisere. Ikke mindre end 357 el-firmaer – store og små, derunder også datterselskaber af store entreprenør- og byggerøver-firmaer deltog i kartellet for at score den størst mulige gevinst.
Det må vist siges at være lykkedes helt godt. Ifølge Berlingske Tidende kostede kartellets diskrete opdeling af markedet og dets hemmelige prisaftaler forbrugerne, dvs. andre virksomheder, offentlige institutioner i stat og kommuner og private forbrugere dyrt. Alene i 1998 måtte forbrugerne betale 2,5 milliarder kr. i overpris til kartellets deltagere.
Det blev afsløret i kølvandet på det første retsopgør i dansk retshistorie mod et afsløret kartel. Fire firmaer blev dømt i prøvesager sidste efterår og idømt bøder. Det har skabt præcedens. Alle deltagerne får nu bødeforlæg. Bagmandsjægerne nedlagt endnu et bytte. Endda et stort et.
Så vidt så godt. Men...

Urimelig beslutning
Lad være, at den økonomiske grådighed får virksomheder til at skippe den af dem ellers så højt besungne økonomiske konkurrence til fordel for deres velforståede egennytte, som Adam Smith beskrev så smukt for 226 år siden i Wealth of Nations. Grådighedens praksis er næsten i overensstemmelse med dele af den dårlige tidsånde, der dyrkes i dele af det store erhvervsliv i disse år, især andetsteds.
Værre er, at Bagmandspolitiets chef Henning Thiesen har besluttet at tilbageholde navnene på de omkring 350 deltagende firmaer, der alene i 1998 har snydt deres kunder – private og offentlige – for 2,5 milliarder kr. Det betyder reelt, at grådigheden belønnes, at forbryderne beskyttes, og ofrene – de bedragne eller bestjålne – ofres.
De har ved hemmeligholdelsen af firmanavnene ingen mulighed for at anlægge erstatningssag for at få en del af deres penge fra overprisen tilbage.
Hovedjæger Henning Thiesen henviser til, at »retssager er offentlige, men det er vores administrative afgørelser ikke«.
Beslutningen er urimelig, og argumentet bag er formalistisk og bygger på et tvivlsomt skøn. Efter Offentlighedsloven har myndigheder ret, men ingen pligt til at offentliggøre navnene. Men ved at undlade det, slipper de for administrativt besvær.
Ser man på Politietatens praksis, er den ikke altid så tilbageholdende med at give oplysninger fra sig – endda før en retssag er indledt. Især ikke hvis det kan gavne anklagerens, dvs. politimyndighedens sag. Plejehjemssagen i Københavns kommune med vanvittige modanklager mod en kvindelig assistent er i erindring for dem, der vil huske. Og det er ikke mange uger siden en politi-inspektør fik en næse af sin chef for åbenmundethed.
Da sagen om selskabstømmerne for få år tilbage var oppe og adskillige fik bødeforlæg og måtte betale statskassen tilbage, blev navnene – endda fine navne på fine advokater og fine revisorer og deres firmaer – offentliggjort.
Bagmandspolitiets afgørelse er en favorisering og beskyttelse af lovovertræderen. Den ligner en legalisering af en uretmæssige økonomiske gevinst – et milliardtyveri til skade for de bestjålne. Hvor er justistsministeren?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu