Centrum-venstre
Det er med spænding og glæde, jeg læser Holger K. Nielsens udtalelser i pressen om nødvendigheden (eller i hvert fald den mulige mulighed) for et centrum-venstre alternativ til den danske højreblok. Holger K. Nielsens åbenbaring om et sådant alternativ synes at være udløst af det norske Arbejderparties formands ønske om en koalition mellem Norges venstrefløjs- og midterpartier.
Det giver sig selv, at SF må gå mod centrum og forny sig selv, hvis SF vil indgå i en centrum-venstrekoalition. SF må gøre op med tung betonsocialisme og dogmatik, og i stedet blive et moderne offensivt venstrefløjsparti. Dette er ikke blot en nødvendighed i forhold til et solidt samarbejde med den øvrige venstre- og midterfløj, men er lige så nødvendig for SFs fremtidige eksistens som et indflydelsesrigt parti.
Man kunne ønske, at Holger K. Nielsen ville følge Poul Nyrup Rasmussen trop, og kræve fornyelse (og foryngelse) i SF. Det er ikke holdbart, at den magtfulde og betontænkende hovedbestyrelse med gruppeformand Aage Frandsen i spidsen undertrykker ikke bare de nytænkende, men også de besværlige og konfliktskabende politiske diskussioner. Det ses gang på gang, at der ikke bliver taget reelle debatter om for eksempel EU.
Tacklet ud af banen
SF bliver hurtigt et meget lille parti, hvis dette politbureau skal fortsætte med at fastlægge, hvad for politik der skal diskuteres. Flere betydningsfulde og kompetente politikere, der kunne have været med til at skabe SFs fremtidige politik er gået tabt. De magtfulde hovedbestyrelsesmedlemmer har altså gang på gang været med til, at dygtige og talentfulde politikere som Steen Gade og Christine Antorini har måtte trække deres betydningsfulde og vigtige arbejde tilbage fra SF. De politikere, som kunne have skabt et dynamisk, offensivt og tidssvarende SF er blevet tacklet langt ud af banen af de reaktionære kræfter i SF.
Så der må og skal kigges på den politiske magtfordeling i SF, om magten ligger de forkerte steder, og om magten er for centreret hos for få (og forkerte) personer. Og lad os få nogle kompetente folk i toppen af SF, som kan fuldføre den fornyelse, der er nødvendig for, at SF i fremtiden er et nødvendigt parti. Det er ikke Frandsen, Søvndal og Frahm, der kan præstere dette!
