Grib chancen for at sikre vor fremtid

Skitse til en dagsorden for, hvordan vi kan sikre vores børn og børnebørn en anstændig livskvalitet
23. august 2002

Verdenstopmøde
Forestil Dem en verden med ubarmhjertig tørke, voldsomme storme og hungersnød; en verden, hvor flere og flere øer, floddeltaer og kystregioner sættes under vand af stigende verdenshave; en verden, hvor millioner dør af forurenet luft og vand, mens andre millioner flygter i håb om at finde sikrere levesteder, og endnu andre udkæmper krige om sparsomme naturressourcer.
Forestil Dem så alternativet: En verden af rent vand og ren luft; en verden præget af grønne teknologier, hvor menneskers hjem, infrastruktur og industri drives af vedvarende energi; hvor alle har adgang til den teknologiske udviklings goder og til jordens naturressourcer, og hvor disse goder kan gives videre i arv fra generation til generation uden at undergrave klodens naturgrundlag.
Det er op til os, der lever i denne tid, at vælge mellem disse to fremtidsvisioner.
For en bestemt skole af fremtidsforskere vil den stadige jagt efter økonomisk vækst uundgåeligt føre til ovennævnte apokalyptiske scenario. En anden skole underbetoner de reelle økologiske problemer, vi står overfor, og forsikrer os om, at spontane teknologiske gennembrud hen ad vejen nok skal komme os til hjælp. Ingen af disse indfaldsvinkler er videre brugbare – dertil er de begge for verdensfjerne.
I ukendt territorium
Vi mennesker, denne klodes beboere, er i stand til bygge os en fremtid, hvor vi kan trives ved som i tidligere tid at leve i harmoni med vores naturlige omgivelser. Men endnu har vi undladt at vælge at slå konsekvent ind på denne kurs.
I løbet af de sidste to århundreder har bemærkelsesværdige forbedringer i levestandarden opmuntret nogle af os til at tro, at vi havde besejret de grænser, naturgrundlaget sætter for menneskelig velfærd. Men nu har det blotte antal af mennesker på jorden, det naturlige ønske hos dem alle om at få del den velstand, der hidindtil kun nydes af så få, og den accelererende hast uden fortilfælde, hvormed vi opbruger energi og andre ressourcer, ført os ud i ukendt territorium.
Vi bør hverken fortsætte med at bilde os ind, at en femtedel af menneskeheden i det uendelige kan nyde godt af velstandens goder, mens et langt større antal må henslæbe udsigtsløse og miserable liv præget af ufattelige afsavn – eller at de aktuelle produktions- og forbrugsmønstre, som undergraver og ødelægger miljøet, kan bringe os vedvarende velstand.
Problemet er ikke at skulle vælge mellem miljø og udvikling eller mellem økologi og økonomi. Problemet er, hvordan disse størrelser bedst kan integreres.
Vi troede, at vi havde fundet en udvej ud af denne knibe for ti år siden, med de aftaler der blev indgået på det globale miljøtopmøde i Rio de Janeiro. Men fremskridtene siden dengang har været mere beskedne, end vi havde håbet. Især har de udviklede lande ikke levet op til de løfter, de gav om at gøre mere for at beskytte miljøet og for at hjælpe udviklingslandene. Diskussioner om økonomisk politik og finanser, fra lokalt til globalt niveau, behandler stadig miljøhensyn som en uvedkommende fredsfor-
styrrer.

Foran et vendepunkt
Nu har vi en chance for at rette op på dette: Den 26. august og frem til 4. september afholdes Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling. Selvfølgelig kan et topmøde i sig selv ikke ændre historiens gang. Men jeg tror, at dette topmøde vil kunne blive set som et vendepunkt, hvis vi forpligter os på klare forandringer og tager nye initiativer til at føre dem ud i livet på fem specifikke områder:
1. Vand. For at redde de mere end tre millioner mennesker, der dør årligt som følge af sygdomme relateret til forurenet vand, er det afgørende vigtigt, at vi forbedrer vandforsyning og sanitet og øger vores investeringer i at udvikle disse sektorer. For at redde de to tredjedele af klodens indbyggere, der står over for alvorlige vandknaphedsproblemer i de kommende årtier, må vi reducere vandsvind og vandspild, især i landbrugssektoren og sikre en regional helhedsstyring af de vandressourcer, der er af vital betydning for mere end et land.
2. Energi. For at give klodens fattige en chance for at slippe ud af fattigdommen, må vi sikre miljørigtig energi for de to milliarder mennesker, som aktuelt må undvære den. Og for at sikre, at dette fremskridt ikke bliver ledsaget af katastrofale klimaforandringer, må vi forbedre energieffektiviten, bruge mere vedvarende energi, opfylde Kyoto-protokollens mål, sætte en stopper for subsidier og skattefordele, der er løbet løbsk, og finansiere øget forskning i nye former for miljørigtig energi og kulfilterteknologi.
3. Sundhed. For at redde livet for de millioner, der hvert år dør som følge af et usikkert miljø – forurenet vand, dårligt indeklima, giftaffald, insekter, der overfører dødbringende smitstoffer osv. – må vi mangedoble vores bestræbelser på at skabe et sikrere miljø, gøre vaccinationer og behandlinger tilgængelige for alle og øge vores forskning i de tropesygdomme, som pålægger enorme menneskelige og økonomiske byrder på verdens fattigste lande.
4. Landbrug. For at sikre, at fødevareproduktionen kan holde trit med antallet af de munde, der skal mættes, må vi finde metoder til at hindre udpining af jord og vende den kraftige nedgang i landbrugets produktivitet, der er sat ind i specielt Afrika. Det indebærer bedre planlægning og mere ansvarligt landbrug, og nødvendiggør, at vi fører FN’s Konvention til Bekæmpelse af Ørkendannelse ud i livet, samt finansierer øget forskning i nye tørkeresistente afgrøder.
5. Biodiversitet. Og for at standse den accelererende udryddelse af dyre- og plantearter, som også har ødelæggende konsekvenser for menneskers liv, må vi slå hårdere ned på ulovligt og ubæredygtigt fiskeri, træfældning og krybskytteri; vi må hjælpe de mennesker, der for øjeblikket er økonomisk afhængige af sådanne aktiviteter, til at finde mere bæredygtige måder at opretholde deres tilværelse på, og vi må finansiere øget forskning i økosystemer og biodiversitet.

Nøgle til bæredygtighed
På alle disse områder er der mange ting, vi kan gøre nu – med teknologier, der allerede står til vores rådighed, forudsat at vi giver de rette tilskyndelser. Men videnskaben vil også kunne bringe os mange nye løsninger, hvis vi foretager de rette investe-ringer i fremtidig forskning. Nye erkendelser har altid været nøglen til menneskelig udvikling. De vil også kunne blive nøglen til bæredygtighed.
Denne dagsorden lyder måske urealistisk ambitiøs for nogle og skuffende utilstrækkelig for andre. Men den angiver efter min mening den væsentlige og gennemførlige begyndelse, som vi må gøre, hvis vi skal bevare håbet om, at vores børn og børnebørn kan få en anstændig livskvalitet. Og dette er, hvad Johannesburg-topmødet i det hele taget handler om.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu