Læsetid: 2 min.

Hva’ med et prisstop

Lejeboliger er ikke for billige, ejerboliger er for dyre
31. august 2002

Studiestart 2002

Bolig
Regeringen overvejer at sælge almennyttige boliger til dem, der bor i dem, for at skaffe penge til at bygge nyt for.
Det har været kritiseret, og det har været fremført, at man i stedet skulle hæve huslejerne for at bringe dem nærmere på, hvad boligerne ville koste som ejerboliger, hvilket også kaldes markedsprisen.
Begge dele er misforståelser, grænsende til idioti.
Det er ikke lejeboligerne, der er for billige, det er ejerboligerne, der er for dyre.
Prisen på ejerlejligheder steg 250 pct., og enfamiliehuse steg 175 pct. i perioden 1980-2000, mens de almindelige forbrugerpriser kun steg 96 pct.
De voldsomme prisstigninger på ejerboliger har gjort, at mange familier, der helst ville bo i en ejerbolig (eksempelvis hus med have), af økonomiske grunde i stedet efterspørger/bebor en lejebolig.
Det antages, at ejerboliger sælges til markedsprisen, men ejerboligmarkedet fungerer ikke. De to væsentligste grunde til dette er:
*Det tager tid at bygge. Så hvis folk efterspørger mere plads at bo på eller vil flytte hver for sig (flere husstande), er det (på kort sigt) prisen, der stiger – ikke udbudet af boliger.
*Det kræver kapital at bygge. Kapital søger den højst mulige forrentning. Det var, de store prisstigninger til trods, ikke i boligsektoren i perioden 1980-2000. Aktier steg i denne periode 10 gange mere end forbrugerpriserne. Derfor er investeringskronerne i de sidste 20 år blevet anbragt i aktier og ikke i boligbyggeri.
Stigende efterspørgsel og manglende byggeri, førte til de store prisstigninger på ejerboliger, hvilket har skubbet efterspørgslen over på lejeboliger. Derfor er ventelisterne på lejeboliger vokset ind i uendeligheden.
Det siges almindeligvis, at de stigende priser på ejerboliger hovedsagligt skyldes, at renten er faldet. At det er sådan, er netop en følge af de to nævnte fejl ved ejerboligmarkedet.
På bilmarkedet betød rentefaldet øget salg og øget import/produktion til de samme priser. Hvorfor skulle boligkøbere ikke have samme gavn af rentefaldet som eksempelvis bilkøbere? Det ville de have haft, hvis der var tale om et bare nogenlunde fungerende marked, hvad der altså ikke er.
Prisen på ejerboliger har således intet at gøre med begrebet »markedspris«.

Stop himmelflugten
Nu da regeringen er så glad for at »stoppe« alt muligt, lige fra etnisk ligestilling til skatten, burde den overveje at løse boligproblemet bl.a. ved et prisstop på ejerboliger.
Såvel regeringen som Socialdemokratiet har i den seneste tid fremsat forslag om, at pensionsselskaber/-kasser skal medvirke til at financiere boligbyggeri. Et prisstop på ejerboliger (og andre ejendomstyper) vil være et enkelt og det eneste fuldstændigt effektive middel til at sikre, at det sker.
Hidtil er pensionsselskabernes formue hovedsagligt blevet anbragt i de voldsomme prisstigninger på hhv. aktier og den eksisterende boligmasse (via obligationer).
På aktiemarkedet er en stor del af pensionsformuen (/samfundets investeringskapital) forsvundet ud i den blå luft. På boligmarkedet forsvinder den ind i gamle mursten.
Et prisstop på ejerboliger (og andre ejendomme) vil betyde, at pensionsselskaberne, samlet set, kun kan købe flere obligationer, når der er foretaget reale boliginvesteringer.
Andre fordele ved et prisstop på ejerboliger er:
*Bedre økonomiske kår for fremtidens familier.
nMindre inflation i lønninger og almindelige priser.
*Lavere rente. Når investeringskapitalen ikke forsvinder, hhv. i den blå luft og ind i gamle mursten, vil der være et overudbud af den, der vil få prisen på den (renten) til at falde.
*Pkt 2 og 3 vil medføre øget beskæftigelse og øgede investeringer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu