Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

14. august 2002


Islændingenes sunde skepsis
5. AUG. – Kan man forestille sig, at Island får en undtagelse for
fiskeripolitik, hvis landet bliver medlem af EU? Det har vi i Folkebevægelsen mod EU svært ved at forestille os. Specielt fordi Unionen i disse år i rivende hast bliver stadigt mere fokuseret på ensretning, ikke mindst på grund af arbejdet med den nye forfatning, der skal ligge klar i 2004. Når Erik Boel fremhæver, at 90 procent er positive overfor at undersøge vilkårene for medlemskab, har han ganske givet ret. Det koster ikke noget at undersøge en mulighed. Det gør medlemskab derimod; det koster suverænitet, også over fiskeripolitikken. Og hvad angår spørgsmålet om medlemskab vil 70 procent af islændingene sige nej.
Det kan naturligvis ikke udelukkes, at stemningen vil ændre sig, hvis Norge vælger medlemsskab. Ligesom stemningen vil ændre sig, hvis Irland siger nej til Nice-traktaten igen, hvis forhandlingerne om strukturfonde bryder sammen, hvis Danmark igen skal stemme om undtagelserne, eller hvis den nye traktat falder. Det vi i Folkebevægelsen mod EU peger på er, at tendensen på Island er en meget sund skepsis, især når det kommer til fiskeripolitikken.
Jeg tror, mange danske fiskere ville ønske, at der havde været mere af denne skepsis til stede her i landet før afstemningen om dansk medlemskab.

Karina Rohr Sørensen,
talsperson for Folkebevægelsen mod EU,
Messinavej 22, København S

Sæd som gave
6. AUG. – Sidste år fik en dansk adopteret koreanerpige konstateret en sygdom, der måske ville kunne helbredes ved marvtransplantation fra en nærtbeslægtet. Pigens danske familie var hjælpeløse, men det lykkedes dem at opspore familien i hjemlandet; en biologisk bror rejste den lange vej fra Korea til Rigshospitalet og gav af sin marv til sin syge søster, der på denne måde kom sig.
Hvorfor frygte biologisk oprindelse? Måske fordi social afstand har tendens til at blive udtrykt ved afstand fra fysiologisk oprindelse – og omvendt – som antropologen Mary Douglas har gjort opmærksom på.
Der vil formentlig altid findes børn, hvis naturlige forældre ikke kan identificeres på grund af naturkatastrofer, samfundskatastrofer eller personlige katastrofer – f.eks jordskælv, krig, sindssyge. Men der er vel ikke grund til at trivialisere katastrofen.
Rettigheder er aldrig naturgivne og omfatter kun det, vi har magt over, men det er altså os selv, der bestemmer, om et barns biologiske identitet skal være anonym eller ej; det er kun undtagelsesvis skæbnebestemt.
At hjælpe barnløse til børn ved adoption, æg- eller sæddonation er særdeles fint efter min opfattelse, så længe man ikke opfører sig som en perverteret gøg, der stjæler andres befrugtede æg og lyver om bedraget. At opfatte æg og sæd som gaver og hædre giveren officielt – som foreslået af Peter Kemp i Kristeligt Dagblad – er måske en farbar vej.

Arne Øland
Lervænget 7,
8990 Fårup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu