Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

1. august 2002


Deprimerende komma
26. JULI – Lidt sørgmodigt var det at læse agurketidens bagsideleder: »Kommaets nye klæder«. På trods af at lederskribenterne åbenbart ved at man på engelsk og fransk (og i øvrigt også på svensk, norsk, finsk, hollandsk, italiensk, spansk osv.) sætter et komma der til forveksling ligner det ny komma, så slutter de af med den helt absurde/surrealistiske konklusion: »Endelig leder det ’traditionelle’ komma (...) mere omhyggeligt læseren rundt i teksten«. Gad vide hvad englændere, franskmænd og svenskere ville sige til det? De ville formodentlig føle sig vildledt og hensat i en tilstand af forståelig måben ved synet af en tekst med prøjserkommaer.
Og hvorfor det ny komma skulle være vanskeligere at lære end det traditionelle, må stå hen i det uvisse. Er danskere da mindre intelligente end englændere eller svenskere? Det traditionelle kryds og bolle-komma er tværtimod så umuligt at lære at kun ganske få (som lederskribenterne ganske rigtigt anfører) kan sætte det bare nogenlunde korrekt. Det gælder også journalisterne på Information. Hvordan det kan føre til at man bliver ledt »mere omhyggeligt rundt i teksten«, er der formodentligt endnu færre der kan svare fornuftigt på.
Det gjorde mig noget mismodig at læse at lederskribenterne sank så dybt at sammenligne det gode dagblad med det traditionelle prøjserkomma – det »mindst ringe« tegn. Hvilken uhyggelig sammenligning. Som en klog mand har sagt: At kunne sætte traditionelt kryds og bolle-komma viser ikke på nogen måde om folk kan grammatik, kun at de ikke tror på deres egen sunde fornuft. Hvad med om Information skar ned på kommafejlene, stolede på egen og læsernes fornuft og gik over til det ny komma?

Yngve Søndergaard
Ellebakken 10, Ballerup

Magt
29. JULI – Ejvind Larsens Frie Ord (Inf. den 26. jul): Det er ikke pjattet at kæmpe for de gode ting, nulvækst og selvbestemmelse. Det er pjattet at tro, at de stærkeste kræfter der findes, kan bekæmpes uden, at det gør ondt.
Det vi tror på er de stærkeste kræfter der findes, de kræfter religionskrige føres på.
Vores kultur bygger på tilladeligheden af magtkoncentrationer. Vi kan ikke tillade sådanne magtkoncentrationer som Lande uden at tillægge landes vækst og magt værdi. Og vi kan ikke gøre dette uden at tillade foretagenders og personligheders magt og vækst værdi.
Vi kan ikke opgive magtkoncentrationer uden at opgive det meste af det, vi tror på, det meste af vores kultur. Dette er en proces, der er mindst lige så pinagtig som en religiøs omvendelse.
Først og fremmest må vi opgive forestillingen om politik som noget, vi kan håndtere ved at kæmpe for det, vi har sympati for. Denne forestilling gør os komplet magtesløse.

Peter Zinkernagel
Fiolstræde 14, Kbh. K

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu