Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

27. august 2002


Væsentlige tv-anmeldelser
16. AUG. – Ikke siden Blædel har jeg læst så væsentlige fjernsyns-anmeldelser som Henning Carlsens.
Den 9. august kunne jeg læse: »Jeg lover jer, at hvad der vælter ind i mit hus af reklamer og tilbud på pis og lort«
Som én der har hentet mærket ’Reklamer Nej Tak’ på posthuset er jeg forskånet for at deltage i »omsætningen af brik og bras og møg og værdiløst skidt«.
Havde Viggo Kampmann levet nu, hvor hvert skolebarn, (stort set) har mobiltelefon, computer, eget tv o.s.v. o.s.v., ville han nok have sagt: »Så længe de bruger penge på det lort, betaler danskerne ikke nok i skat«.
I Hillerød kommune har borgerne fået en advarsel fra kommunen: Kommer der ikke snart mere papiraffald i containerne, stiger skatten, for: »Miljøstyrelsen har nemlig opstillet mål for, hvor meget papir de enkelte kommuner i Danmark skal indsamle til genbrug. Borgere i Hillerød Kommune skal i 2002 indsamle mindst 1.721 tons papir. Sidste år blev der indsamlet 1.423 tons.«
Altså fordi borgere – desværre – ikke har ’Reklamer Nej Tak’ på postkassen skal vi straffes med højere skat!!
Du milde moses!

Grethe Gram,
Elmegårds Allé 9, Hillerød

Revolution eller destruktion
20. AUG. – I 1968 ville kontinental-Europas studenter revolu-
tionere verden ved at indføre stalinismen som filosofi og
promiskuitet som samlivsform. Gennem et samarbejde mellem præsident Gorbatjov og pave Johannes Paul II blev begge dele afskaffet 20 år senere.
Nu skal tilværelsen (for de studerende) revolutioneres ved at tvinge universitetslærerne til at deltage i et kursus i pædagogik; hvis de ikke vil, skal de fyres. Dermed opstår et dilemma, der kan illustreres ved følgende: Albert Einstein har malet tavlen fuld af matematiske formler og bliver nødt til at henvise til noget, han skrev tidligere. Han går tilbage langs tavlen med opstrakt pegefinger: der. Ingen kan se, hvad han peger på; han mangler den 10 m lange pegepind, som kunne være i auditoriet. Skal Einstein fyres?
Faren ved pædagogik er, at nogle klamrer sig til pædagogiske perfektionisme og forsømmer det faglige.
Tilbage til 1968: En dansk professor i filosofi rejste til USA og underviste der (i skandinavisk sprog/filosofi); en idehistorieprofessor skiftede fakultet til teologi (hvor rimeligheder (filosofisk og samlivsmæssigt) overvintrede); en dygtig professor (dr. jur.) ... ja, hvad blev der egentlig af ham? Holdt han helt op med at undervise?
Selvfølgelig er det irriterende, når man ikke kan læse, hvad der står på tavlen. Jeg har engang (år tilbage) været nødt til at følge en universitetslærer, som time efter time aldrig sagde noget begavet. Det er værre!
Pædagogik tvang fører ikke til revolution, men til destruktion.
(Fork. af red.)

Hans Hansen
Hammershusvej 64, Århus V

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu