Læsetid: 4 min.

Misforståelser om komma

Det nye komma har mange fordele
Debat
2. august 2002

Tegn
Det er en misforståelse
*at komma sættes mellem sætninger
*at det traditionelle komma er mere grammatisk end det nye komma
*at det nye komma er svært at sætte
*at det traditionelle komma mere omhyggeligt leder læseren rundt i teksten
*at man kan kalde uhensigtsmæssige kommaer for fejl som man retter hos andre.
Efter reglerne for grammatisk komma, Retskrivningsordbogen (RO) paragraf 55, sættes komma ikke mellem sætninger, men før og efter ledsætninger – og det er ikke det samme. Det uheldige ved kryds og bolle-pædagogikken er ikke krydsene og bollerne, men den formulering at man sætter komma mellem sætningerne. I »Hun så, at han kom« er »Hun så« ikke nogen sætning, for der er ikke noget genstandsled. Reglen siger kun at man skal sætte komma før og efter »at han kom«.
Det traditionelle komma er ikke mere grammatisk end det ny, som Kurt Jonas synes at tro i indlægget den 18. juli. Det nye komma er grammatiske regler for hvor man skal sætte de hensigtsmæssige og oplæselige kommaer som tidligere hed pausekomma.

Over åen efter vand
Sprognævnet har lavet reglerne fordi folk gerne vil have grammatiske regler – selv om det er at gå over åen efter vand. Forskellen på de to systemer er kun at nye kommaer sættes efter en (hel- eller led-) sætning, et sted hvor læseren skal holde en pause og sammenfatte det foregående, før de går over til det næste, mens traditionelle kommaer sættes hvor reglerne siger at de skal stå.
Det er ikke rigtigt at det nye komma er lige så svært at sætte som det traditionelle. Det er nemlig meget sværere at finde hvor en ledsætning begynder (og det traditionelle komma skal stå), end at finde hvor en sætning ender (og også det nye komma skal stå):
»Han blev meget ivrig, efter at du var gået« og »han blev meget ivrig efter, at du skulle gå«. Om en relativ ledsætning er parentetisk (så der skal stå et nyt komma før), eller bestemmende (så der ikke skal noget nyt komma), afhænger ikke af en grammatisk analyse (som Kurt Jonas antager den 18. juli), men af hvad man mener:
»Jeg kender hendes første mand, som bor i provinsen«.
John Brogård (den 26. juli) har den pointe at især svære tekster er lettere at læse for især svage læsere med flere kommaer end med færre, og at nyt komma giver færre kommaer. Det er også det den eneste undersøgelse om kommaer og læsehastighed viser. (Der findes kun den ene, og det er absurd at tro, som John Brogård gør, at den skulle være Sprognævnets videnskabelige grundlag.
Grundlaget for Sprognævnets virke er selvfølgelig sprogvidenskab med argumenter af den type som jeg fremfører her.) Sprognævnets formuleringer i RO paragraf 47, 48, 50 og 55.2 er netop forslag til flere nye kommaer end der normalt blev sat ved pausekomma: foran men, før selvstændige sætningsdele, herunder forklaringer og præciseringer, før lange ledsætninger, og generelt for tydeliggørelse. Hvis nye kommaer sættes efter alle disse anvisninger, vil der komme alle de kommaer som svage læsere har brug for i svære tekster.
Til gengæld vil læserne så ved nye kommaer slippe for alle de kommaer før ordet at, som i bedste fald hæmmer læsningen (fordi man på dette sted ikke kan sammenfatte det foregående), og i værste fald (når det er sat forkert) saboterer læsningen.
Det var således en stor lettelse for læsningen da Information i sin leder den 25. juli helt undlod at sætte komma; det gjorde læsningen lettere.
Gør det noget oftere, men husk lige kommaerne efter sætningerne. (Man må i denne overvejelse tage hensyn til at de fleste traditionelle kommatister meget ofte glemmer de hensigtsmæssige kommaer efter ledsætningerne, men husker de hæmmende og somme tider ureglementerede foran at.)

Den værste
Det er nemlig direkte forkert, som Information tror i lederen den 25. juli, at det traditionelle komma mere omhyggeligt leder læseren rundt i teksten. De traditionelle kommaer er på mange områder ulogiske og vildledende, og man må derfor også følge, dels en åbenlys regel (RO paragraf 57, om udeladelse af komma mellem konjunktion og ledsætning), dels en hemmelig regel (om at man ikke sætter flere kommaer på samme sted – hvad man strikt efter reglerne ellers skal) for at det skal se rimeligt ud i teksten. Det traditionelle komma saboterer også oplæsning; hvis oplæseren holder pause ved hvert traditionelt komma, bliver teksten næsten uforståelig.
Den værste misforståelse er dog den som Information giver udtryk for, dels i lederen den 25. juli, dels i svaret på Karsten Mehlsens den 26. juli, nemlig at kommaer er noget man sætter for at følge entydige regler, hvor man kan lave fejl (på linje med stavefejl), fejl som andre kan rette.
Det er helt forkasteligt at debatredaktionen retter i læserbrevenes kommaer, og jeg vil alvorligt foreslå Information at ændre praksis. Folk mener noget med de kommaer de sætter. I kunne plige så godt psætte et p pforan hver tredje pord!
Kommaer er ikke, som Kurt Jonas tror, noget uden informationsværdi som blot viser at skriveren kan sin kryds og bolle, det er et signal fra skriveren til læserne om hvordan de skal læse og forstå sætningerne. Nogle kan være hensigtsmæssige og en god vejledning til læserne, andre kan være vildledende og hæmme læsningen og forståelsen, men der er ikke tale om fejl man kan rette hos andre mennesker.
Det er selvfølgelig skolernes opgave at lære kommende skrivere at sætte hensigtsmæssige og læservenlige kommaer. Det gøres bedst uden indblanding fra avisredaktionerne og læserbrevsskribenterne. De kan passende holde op med at interessere sig for kommaer der allerede er sat (eller ikke sat). Så skal skolen nok tage sig af dem der skal sættes. Og det er da venligt nok af Sprognævnet at lade alle forbenede traditionelle kommatister fortsætte med deres dårlige vane indtil de uddør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her