Læsetid: 2 min.

De røde hekse

Hvis jeg accepterer den herskende højrefløjsretorik, levner det kun to muligheder for min selvopfattelse. Og ingen af dem dur
31. august 2002

Opgør om fortid
Nu skal der gøres op med venstrefløjens forræderi under Den Kolde Krig lyder det fra Venstre og Dansk Folkeparti.
Det er en sær mangetydig følelse, der vælder op i mig, når jeg læser det. Personligt behøver jeg nok ikke være bange, for jeg har ikke betydet noget og har ikke lavet noget landsforræderisk – så vidt jeg ved. Men som noget nyt fornemmer jeg denne heksejagtstemning.
Jeg har været på venstrefløjen under Den Kolde Krig. Først i det anarkistiske miljø omkring Det ny Samfund og oprettelsen af Thy-lejren i 1970. Dernæst med en flirt med DKU/DKP 1973/74.
Siden har jeg været en lettere frustreret og delvis desillusioneret venstrefløjsmand, men dog lejlighedsvis politisk aktiv. Men det er jo alt sammen lovlige politiske aktiviteter, så vidt jeg ved.

Det er nok ikke mig
Så det ER nok ikke mig, de er ude efter. Men hvem er det så? Mener de, at det vil være muligt at identificere en hård kerne af venstrefløjsfolk, der bevidst og kynisk udførte landsforræderiske handlinger? Blekingegadebanden x 10?
Og hvis de mener det, hvorfor kalder de det så venstrefløjen? – som i min forståelse er et meget bredt begreb, der omfatter op mod halvdelen af befolkningen og rækker helt ind i det radikale venstre.
Alle dem, der ikke gjorde noget og ikke betød noget, er inkluderet i dette begreb. Hvis det er kriminelle bander og politiske landsforrædere, de går efter, så er det da det, der skal siges, og det vil have min fulde støtte. Men så er det jo direkte uprofessionelt at begrænse efterforskningen til venstrefløjen, det er en meget uheldig indskrænkning (en blind plet hos efterforskerne), som vil ødelægge opklaringsarbejdet.
Men det er ikke desto mindre lige, hvad de gør. Hvis der virkelig er professionelle forrædere på spil, så vil de jo nok ikke ligefrem reklamere med det, men snarere skjule deres reelle hensigter under en tilsyneladende uskyldig identitet.
Derfor kan det kun opfattes som et politisk og ideologisk korstog, som har det skjulte dagspolitiske formål at banke al venstreorientering eftertrykkeligt på plads.
Hvis jeg accepterer denne højrefløjsretorik, så levner det nemlig kun to muligheder for min selvopfattelse. Den ene er ’ha, ha, nå det var de sgu længe om at finde ud af’. Den anden er ’gud hvor har jeg været dum og naiv’.
I praksis levner det kun den sidste mulighed for mig. Og så har de mig lige, hvor de vil have mig. Det skal de ikke få, men det er dælme udspekuleret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu