Læsetid: 1 min.

Sex og løgn

Luderjournalistik i Information
8. august 2002

Estland
Informations stræben med et strejf af sex er trenden i Henrik Bruns og Ulrikke Moustgaards artikel fra Club Hollywood i Tallinn, Estland den 6. august. Den vedhængte fanfare trutter oven i købet, at vi her får ’den første artikel om tendenser i EU-kandidatlandene.’ Niveauet lægges med luderhistorier og sladder i sensationens kulørte outfit, og vinklen legitimeres med et par officielle citater. Man kan med snild fantasi forestille sig lignende misinformerende enkelt-artikler, der med stroboskopiske detaljer ville sætte en dansk total-virkelighed ud af fokus.
For fanden, Information! Estland er et dobbelt-etnisk samfund, hvor kun omkring 65 procent af befolkningstallet på 1,5 million er estere. Som følge af en intensiv udrensning og russificering af landet er resten stort set russere. Et faktum og en afgørende ’tendens’, langt ind over selvstændigheden fra august 1991.
Estlands universitet i Tartu er grundlagt tilbage i 1632, af den svenske besættelsesmagt, og er et prominent eksempel på, at landet har en århundredlang besættelseshistorie og en lige så lang modstandshistorie. Efterkrigsperiodens partisankampe med Skovbrødrene i guerilla-front og befrielseshistorien med Den syngende revolution får den danske frihedskamp under den tyske besættelse til at ligne en vuggestueudflugt.
»De finsk-ugriske folk er hverken børn af havet eller højderne, af stepperne eller ørknerne, af lavlandet eller tundraen, men af skovene i Nord. Skovene og Nordens Ånd – det er dette som har skabt karakteren af de finsk-ugriske folk gennem et årtusinde, det er dette som ikke alene definerer vores karakter, men vores indre styrke.« Estlands premierminister Mart Laar har valgt citatet som indgang til sit bevægende historiske studie i Estlands kamp for overlevelse i perioden 1944-1956, War In The Woods (The Compass Press 1992).
Informations stroboskopiske luderjournalistik afslører en hyklerisk mangel på mellemfolkelig respekt og professionel retning på moderne (befrielses)journalistik. Om igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu