Læsetid: 1 min.

Der sjaskes med formandskabet

Den benzinliderlige regering må nu vågne op
Debat
24. august 2002

Miljø
Nu hvor drivhuseffektens katastrofale konsekvenser er blevet tragisk tydelige for de fleste i Europa, og Danmark har formandsskabet for EU burde regeringen vise ansvarlighed over for kommende generationer og de allerede nu hårdt ramte områder og gå i spidsen for en seriøs CO2-reducerende politik.
Danmark har fremragende muligheder for at fremme vind-energiproduktionen og omlægning til bæredygtig trafik, men den bagsstræberiske og benzinliderlige regering har jo som bekendt gjort alt hvad der står i dens magt for at sabotere disse mulighder, og den kan åbenbart
ikke få nok af CO2-fremmende motorvejsbyggerier, på trods af at vi i Danmark allerede nu har den pinlige Europarekord i antal motorvejskvadratmeter pr. indbygger. Der er desværre ingen vej uden om.

Vågn op
Det kan godt være, det er nemt og behageligt at fræse rundt og fyre CO2 af i biler her og nu, men prisen for miljøet og muligheden for fortsat liv på kloden er imidlertid ikke hverken nem eller behagelig at spøge med.
Skal børnebørnene læse om jeres ignorance i historiebøgerne mens de kæmper mod konsekvenserne af jeres egoisme?
Kære uansvarlige regering, vågn op. Vi skal handle ansvarligt nu og hvis I virkelig vil kan I vise vejen i kraft af det formandskab. Der burde vel efterhånden også være opbakning i alle de oversvømmelsesramte lande. Det ville faktisk være forfriskende og ganske rart, hvis man kunne være bare lidt stolt af jer!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her