Læsetid: 2 min.

Skolegang set som sabotage

Undervisningsmi-nisteren fortsætter sin økonomiske skræmme- og stresskampagne for at presse unge til at forlade grundskolen hurtigst muligt
Debat
13. august 2002

Uddannelse
Sommeren har været hed, det samme har debatten om efterskoler og 10. klassen. Baggrunden for debatten er ikke pædagogiske problemer eller skoletræthed, men de unges ønske om at gå i skole – i 10. klasse f.eks. på en efterskole – men dette ønske ødelægger åbenbart erhvervslivets og regeringens kolde beregninger over udgifterne til uddannelse af den fremtidige arbejdskraft.
At efterskolerne tiltrækker mange unge til et 10. skoleår fik i varmen undervisningsminister Ulla Tørnæs til at advare mod succesen og direkte beskylde skoleformen for at sabotere regeringens planer om at sluse de unge hurtigst muligt til ungdomsuddannelserne.
Det forekommer betænkeligt, at en undervisningsminister advarer en skoleform mod at have stor tiltrækningskraft på elever og at det skulle være bevidst sabotage, virker temmelig malplaceret al den stund, at samtlige de over 20.000 unge, der årligt vælger efterskolen gør dette af egen fri vilje. Da det heller ikke er et gratis valg, må der ligge seriøse overvejelser og behov bag – faktorer politikerne burde lytte nøje til.

Ministerielt solstik?
Med mindre den løftede finger skyldes et ministerielt solstik, er der lagt op til et meget varmt efterår på den uddannelsesmæssige front.
Ministeren vil til efteråret lade Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut undersøge om samfundet får nok udbytte af udgifterne til efterskoleformen.
Forudsat at der bliver tale om en objektiv undersøgelse og ikke et politisk bestillingsarbejde, ser Efterskolernes Lærerforening med sindsro frem til resultatet. Man skal være mere end almindelig økonomi- og resultatfikseret, hvis man er i tvivl om udfaldet, såfremt AKF altså evner at inddrage de menneskelige kompetencer eleverne også opnår under et efterskoleophold.
Desværre er der ingen garanti for, at et positivt resultat, også bliver tolket positivt i Undervisningsministeriet.
I 1998 viste ministeriets egen undersøgelse, at på de korte og mellemlange videregående uddannelser indhentede de studerende med en 10. klasse i bagagen deres yngre medstuderende og var færdig på samme tid.
Studerende med en 10. klassebaggrund er altså ikke senere til rådighed for arbejdsmarkedet og de gennemfører studiet hurtigere, hvilket må være en væsentlig besparelse, da et 10. skoleår er billigere end et stu-
dieår.
Alligevel fortsætter undervisningsministeren ufortrødent med sin økonomiske skræmme- og stresskampagne for at presse unge til at forlade grundskolen hurtigst muligt.

Vandgang
Sommeren i år har været våd – men det vil være for ingenting at regne i forhold til den vandgang, Ulla Tørnæs lægger op til, hvis regeringen agter at tilsidesætte frihedsprincippet i dansk skolepolitik ved at gennemtrumfe, at 10. klasser kun skal være for elever med ’særlige behov’. Hvis man på efterskoleområdet regner med, at der gennem de seneste 10 år har været et elevtal på minimum 200.000 og det dobbelte antal tilfredse forældre, får man let en halv million vælgere, der har været i berøring med skoleformen.
Hvis det ikke lykkes for efterskolerne at råbe politikerne op på dette overlevelses-spørgsmål, må man kunne mobilisere efterskolens nuværende og tidligere brugere.
Formodentlig vil de medvirke til, at regeringen kommer til at stå i vand til over halsen, hvis den ikke lever op til det frie skolevalg – en tradition, som bedre end økonomer sikrer, at uddannelsessystemet producerer hele mennesker.
I stedet for at pege fingre ad en succes skulle ministeren hellere udnytte efterskolernes tag i de unge til at kombinere skoleformens sans for det hele menneske og de vigtige sociale kompetencer med nogle af ungdomsuddannelsernes faglige kompetencer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her