Læsetid: 2 min.

Stå ikke til søs

Hvem bliver de næste der går om bord på ’The World’?
Debat
3. august 2002

Verdensbesøg
Ligesom Jens Kristian Dreyer, den udsendte journalist fra Information (29. juli), blev jeg nægtet adgang til ’The World’, da skibet lå ved kajen ved Langelinie i København, torsdag d 25. juli kl. 21. Den unge skibsofficer tog imod mit visitkort med min titel: lektor, ph.d. ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
Jeg fortalte ham, at min forskning kredser, jeg var fristet til at sige som brevduer, om forestillinger og erfaringer om hjem, hjemve og hjemløshed.
Jeg gjorde klart for skibsofficeren, at ’The World’ ville være en yderst central forskningsgenstand i mit projekt. Jeg ønskede at komme tilbage den næste dag for at besøge ’The World’. Skibsofficeren gav mig mit visitkort tilbage og forklarede, at man skal ansøge om tilladelse til at komme ombord mindst 48 timer før besøget. Der var simpelt hen ikke tid nok til at gennemgå denne procedure, da skibet skulle sejle fredag ved midnatstid.
Skibsofficeren foreslog mig i stedet at gå ind på skibets hjemmeside (!) for at få svar på mine spørgsmål. Hvis jeg havde haft mere tid til at tale med skibsofficeren, ville jeg havde nævnt Odysseus, fordi hans berømte historie handler om livet på havet og kronisk hjemve (se min kronik om Odysseus’ hjemkomst i Information den 17. april). Jeg forlod kajen i lettere nedtrykt tilstand.

Virtuel Watergate
Udefra mindede det store skib om det dyre lejlighedskompleks i Miami, hvor Amdi Pedersen, bor eller boede. Det kulturelle og sociale rum som skibet udgør minder forbavsende meget om rige nordamerikanske byer med huse som fæstninger, såkaldte ’gated communities’. ’The World’ er en virtuel ’Watergate’! Skibet er det seneste inden for udviklingen af beskyttet, hjemlig globalisme. Jeg var derfor nysgerrig efter at iagttage tryghedspraksisser i de omsejlende luksuslejligheder.

Søsyg
Jeg var nærmest søsyg og fik hjemve som jeg stod på kajen og betragtede vinduerne i lejlighederne. Jeg ønskede stærkt at foretage et etnografisk studie af dette unikke kulturelle fænomen. Det gik op for mig, at det at studere antropologisk ’op ad’ i det sociale hierarki i eksempelvis ’The World’, ville være som at bestige Mount Everest i en t-shirt. Som i ethvert andet etnografisk studie er dét at blive nægtet adgang til feltet empirisk data i sig selv. At undersøge ’Gatekeeping’ er et forskningsområde med indbyggede begrænsninger, hvorimod fænomenet selv bliver mere og mere udbredt.
Odysseus og hans kone Penelope i deres tredje alder ville være oplagte kandidater. Han ville vende tilbage til livet på havet, og hun ville have en chance for at komme væk fra strikketøjet, i det mindste et stykke tid.

*Oversættelse: Lisbeth Sjørstrøm Jensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her