Læsetid: 2 min.

Underbid

Rifbjerg skriver sig lige ind i hjertet af Dansk Folkeparti
Debat
1. august 2002

Replik
En såre overset og underkendt forfatter, Klaus Rifbjerg, undrede sig her i avisen i går over at én af hans kolleger har fået en del opmærksomhed. Det drejer sig om amerikanske Thomas Pynchon, hvis roman Mason & Dixon for et par måneder siden fik mig som anmelder og alle de andre superintellektuelle æggehoveder her på avisen (og nogle af de andre aviser med for det ikke skal være løgn) til at gå helt i selvsving af begejstring og udnævne Pynchon til århundredets amerikanske forfatter (jeg ved ikke, hvem der skrev det Klaus, jeg kaldte ham kun den største nulevende, så Faulkner, Eliot, Pound, Barnes, Wharton, Twain osv. kan såmænd sove roligt videre i deres grave).
Nu kan jeg forstå på Rifbjerg, at det heldigvis på ingen måde er misundelse over en sådan behandling, der får ham til at skumle med tænders gnidsel og rulle med øjnene, nej nej, det er tværtimod medlidenhed med den stakkels forfatter: Det er forstemmende at historien gentager sig og at Pynchon, »som på mange måder er god nok og i hvert fald interessant«, præcis som det skete med Højholts Auricula sidste år, skal udsættes for al den uforskammede opmærksomhed fra os (jeg gentager) superintellektuelle æggehoveder.
Jeg bukker og takker, for mig er udnævnelsen til superintellektuel (og det fra en mand, der ved hvad han snakker om) en stor ære og en ubetinget glæde – for mig betyder det en person som er i stand til at tænke og som dertil er interesseret i hvad andre har tænkt før (eller samtidigt med) hende. Jeg ved ikke om jeg kvalificerer mig (jeg har godt nok prøvet at læse Derrida, men må desværre indrømme at jeg endnu ikke har forstået ham), men jeg ved at både Højholt og Pynchon kvalificerer sig, det gør dem begge meget forførende (som forfattere!), og det er én af de ting jeg holder af hos dem begge.

Nyttige idioter
Men jeg undres osse, for i Rifbjergs bistre udfald mod alle os intellektuelle skriver han (af alle mennesker!) sig jo lige ind i hjertet af Dansk Folkeparti og kumpaners populistiske 'på det jævne, på det jævne'-ideologi. Forstår du det ikke Klaus – de folk hader jo ikke kunstnere fordi de er anderledes eller uproduktive eller nogle dovne hunde. Kunstnere kan såmænd både være underholdende og nyttige idioter i det verdensbillede.
De hader kunsten fordi den er uforståelig, fordi den ikke giver mening på den gode gammeldags jævne facon, fordi kunstnerne er skide udemokratiske og bilder sig ind at de kan noget ingen andre kan.
Ligesom intellektuelle undertiden bilder sig ind at de ved noget. Se det er noget forbandet rod og det er først og fremmest uretfærdigt, så det må der sættes en stopper for med det samme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her