Læsetid: 4 min.

Videnssamfundet venter utålmodigt

En holdbar revolution, der bringer os ind i videnssamfundet, kan kun gennemføres på tværs af partiskel
Debat
22. august 2002

Nytænkning
At drive et industrimuseum med passive tilskuere og sløve kustoder er dyrt og slet ikke visionært nok. Vi savner desperat en sammenhængende og visionær politik på tværs af traditionelle partiskel, der tør se langt og bringe os trygt ind i videnssamfundet.
For det første skal vi give befolkningen et generelt kompetenceløft, hvilket kræver et bedre og mere effektivt uddannelsessystem fra folkeskole til universitet.
I dag bruger vi f.eks. kun det halve af, hvad Sverige investerer i hver enkelt af deres universitetsstuderende. Omvendt har vi en hamrende dyr folkeskole som ifølge internationale undersøgelser hverken lærer børnene de mest elementære ting eller evner giver dem mulighed for at bryde den sociale arv.
Endelig er der gymnasiet, der først og fremmest forbereder de unge på fest og farver og ikke på livet ved de højere læreanstalter. Det er helt utilstrækkeligt.
Kun gennem massive investeringer i uddannelse får vi den bedste arbejdskraft til ny vidensintensiv produktion og service. Fundamentet i videnssamfundet er lærerne, og de skal have optimale muligheder for at udfolde sig.
Dernæst skal vi give de offentligt ansatte forskere bedre vilkår, så vi på lang sigt kan blive ved med at have produkter i pipelinen ude i virksomhederne.
Det handler dels om mere fleksible lønningsstrukturer indenfor universitetsverden og dels om bedre karrieremuligheder – især for de unge forskere.
Det kan heller ikke være meningen, at forskere skal bruge masser af tid på at lede efter fnuller i cigarkasser. Der skal være let og ubureaukratisk adgang til forskningsmidler, som bør ligge på et niveau, som er ca. 1 milliard kroner højere pr. år end i dag. Det er en stor fejl at holde de frie hoveder i økonomisk spændetrøje og tvinge dem til at være administratorer og bogholdere for nogle få fuglefrø i en ellers gabende tom pose.

Skattemisfostre
Vi må også sætte os som mål at gøre Danmark konkurrencedygtigt på det globale arbejdsmarked med let, hurtig og smidig administration overfor velkvalificerede folk fra andre lande, som ønsker at arbejde i Danmark. Og en betingelse for at tiltrække og fastholde gode vidensarbejdere er rimelige personskatter.
Den såkaldte ’forsker-ordning’, der skattebegunstiger udenlandske vidensmedarbejdere som kommer til landet , er udmærket og helt nødvendig, men om noget sætter den misfostrene i det danske skattesystem i relief. Det skal kunne betale sig for alle at yde en arbejdsindsats, og samtidig skal det være let og smidigt at give opholdstilladelser til folk, som kommer og vil gøre en indsats. Dette skal naturligvis også gælde for den medfølgende nære familie. Den nye ’green card-ordning’ er et skridt i den rigtige retning, men fleksibiliteten skal fortsat øges.
Der er brug for tiltag for at bevare sammenhængskraften i det danske samfund, f or der vil være svage grupper, for hvem deltagelse i videnssamfundet vil være lige så usandsynligt som at vinde i lørdagslotto. Det er vigtigt, at bruge en del af den vækst, den vidensintensive industri skaber på at sikre disse grupper en plads ved samfundets bord.
Videnssamfundet kan ikke realiseres uden en erkendelse af, at staten og den private sfære er underlagt en gensidig afhængighed, hvor stærk konkurrenceevne kombineres med social omsorg.
I videnssamfundet får staten større ansvar for at skabe grundlaget for øget konkurrenceevne gennem uddannelse og forskning, og derfor er det rimeligt også at stille større krav til såvel virksomheder og offentlige institutioners sociale engagement.
Omstilling til videnssamfundet er et kæmpe projekt, og der kræves stor vilje til at finde finansiering på måske 5-10 milliarder kr. pr. år. Derfor er det nødvendigt, at kigge på lænkerne som holder os indespærret på industrimuseet og levn fra den kolde krigs tid. Vi må tage et voldsomt opgør med traditioner for traditionens skyld, forældede strukturer og vanetænkning.
Endelig er der penge at hente i en sammenlægning af de latterligt små amtslige og kommunale enheder, vi har her i landet. Disse enheder syntes mere at være i vejen for forandring og effektivitet, end det nødvendige demokratiske led, som de sjovt nok selv udnævner sig til

I halen på Sverige
Et stærkt kapitalmarked spiller en rolle i overgangen til videnssamfundet. Nye iværksættere inden for IT og bioteknologi arbejder tit med udvikling af teknologi, som kræver massive investeringer i forskning og udvikling. De investeringer kommer ikke ud af den blå luft.
Det er selvfølgelig vigtigt, at vores alle sammens pen-
sionspenge ATP, LD og lignende fortsat engagerer sig aktivt i opbygningen af de nye
vidensindustrier. Men i lige så høj grad er det vigtig, at vi får fremdrevet en større aktiekultur blandt menigmand i Danmark. Forenklede beskatningsregler og en
harmonisering af beskatningsniveauet til vores nabolande vil være en klar styrke. I Sverige har en opblomstring af deres aktiekultur gavnet de virksomheder, der har haft deres base her, og vi må arbejde i samme retning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her