Kronik

Du har ikke en chance – grib den

Vi ved, at den sociale arv findes – men forbløffende lidt om, hvordan den virker. Oplæg til dagens konference i Eigtveds Pakhus
Debat
30. september 2002

Kronikken
Den ’sociale arv’-problematik, som det kaldes i mere højpandede forskerkredse (jvf. foto af denne kroniks forfatter) er sat på den politiske dagsorden. Vi lever i en omskiftelig verden, hvor gamle og nye former for ulighed eksisterer side om side.
På trods af voldsomme politiske bestræbelser på at skabe lighed og lige muligheder for alle, er der stadig mange, der rammes af graffiti sloganet ’du har ikke en chance – tag den’. Sagen er den, at vi er ret gode til at kortlægge uligheden, og ret dårlige til at forklare den.
Derfor har en gruppe forskere har fået til opgave at skaffe ny viden om den sociale arv. I dag mødes disse forskere på en større konference i København med praktikere fra social-, uddannelses og sundhedsområdet for at drøfte viden og behovet for viden om social arv.
Social arv er blevet en del af det dagligdags sprog, men det er ikke noget veldefineret begreb. Det er snarere en billedlig beskrivelse af en almen viden om, at børn i et vist omfang kommer til at ligne deres forældre, både når det handler om genetiske forhold, når det handler om social status, når det handler om psykosociale problemer, og når det handler om menneskelige ressourcer til at tackle problemerne.
Der er tale om forhold og mulige sammenhænge, som er komplicerede og tidskrævende at forklare. Ved at betegne det, der sker som ’social arv’ skaber vi en genvej, hvor associationen til begrebet arv skaber en intuitiv forståelse af de processer, der finder sted. Vi tror med andre ord, vi ved, hvad de andre mener, når de siger ’social arv’ – fordi vi har en ide om, hvad vi selv mener, når vi siger ‘social arv’.
Der er imidlertid meget i forskningen, der viser, at den sociale arv ikke slår så umiddelbart og direkte igennem som man ofte tror.
I en nyere oversigt over foreliggende forskningsbaseret viden om social arv publiceret af Socialforskningsinstituttet konkluderes det, at:
*der findes en række undersøgelser, der viser, at opvæksten og opvækstbetingelserne har betydning for folks senere velfærd,
*social arv handler om den relative placering i samfundet - ikke om de absolutte niveauer
*sammenhængen er statistisk og derfor kun en tendens og ikke en deterministisk lovmæssighed for det enkelte menneske, dvs. der er vores chancer og risici i tilværelsen, der påvirkes af vores familiebaggrund og opvækst. Med meget få undtagelser er ingen på forhånd destineret til et dårligt liv
*vi ved relativt lidt om årsagerne og processer bag social arv
*der mangler dokumentation for de fleste institutioners og foranstaltningers eventuelle bidrag til at bryde eller dæmpe social arv

I forskningen i den sociale arv må man anvende begrebet bredt som de påvirkninger på adfærd, viden, holdninger, livsværdier og handlekompetencer, der kan føres tilbage til opvækstfamilien og socialt og subkulturelt opvækstmiljø i bredere forstand.
Denne forståelse af social arv betyder, at man både interessere sig for viden om den nævnte påvirkning i snæver forstand forstået som påvirkningen fra forældre til børn og i bredere forstand som den påvirkning, der opstår ved opvækst i et givet opvækstmiljø og påvirkningen fra velfærdsstatens institutioner.
Det betyder også, at man ikke kun bør se på snævre og problemorienterede sammenhænge som f.eks. sammenhængen mellem misbrugsproblemer hos forældre og børn – men at der også ses på bredere mere generelle sammenhænge – som f.eks. sammenhængen mellem forældres og børns uddannelsesniveau.

Med de indfaldsvinkler, der her er nævnt, åbnes der op for at se social arv som betegnelsen for en række forhold, der udgør en del af baggrunden for en given persons ageren. Og samtidig åbnes der op for at se denne ageren i en social og samfundsmæssig sammenhæng.
På den måde bliver den sociale arv et blandt flere elementer, der kan bidrage til at forklare et givet forløb eller et givet udfald for en given person. Dermed nærmer man sig en analytisk tilgang, hvor de forhold, der kan siges at udgøre den sociale arv, kommer til at indgå i forklaringen af f.eks. uligheder med hensyn til uddannelse, arbejdsmarked, helbred og sundhed.
Det er muligt at illustrere en række af de forhold, der udgør den sociale arv. Men det er ikke muligt at tegne det komplette billede af den sociale arv.
Blandt ingeniører findes en ’forskningsmetode’ kaldet ’reverse engineering’ Ingeniører står ofte med et produkt fra en konkurrent. Derefter forsøger de at arbejde sig baglæns og regne ud, hvorfor produktet er, som det er. Samme logik eller metode kan siges at gøre sig gældende når man skal forklare ’social arv’.
I forskningen i ulighed foretages den sammen form for baglæns regning som ’reverse engineering’ er udtryk for. Man står med et ’produkt’, som kan være ulighed i uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, indkomst eller sundhed, og så undersøger man sammenhængen mellem denne nutidige ulighed og en række fortidige forhold, som man har en ide har betydning for den konstaterede ulighed.
Det viser sig normalt – og ikke særligt overraskende – at der er en sammenhæng.
Det som forskningen stadig mangler at give et godt billede af er, hvordan denne sammenhæng opstår.

Her må man se nærmere på arenaer, der giver individet ressourcer og påvirker individets adfærd. Disse arenaer er familien, nærmiljøet, daginstitutioner og skolen, uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og sundhedssystemet.
Ressourcerne omsættes i forskellige kapitalformer – økonomisk, social og kulturel – der har betydning for den enkeltes livschancer, mens påvirkningen af adfærden har betydning for den måde den enkelte omsætter ressourcerne – eller manglen på ressourcer – i de valg, der træffes. Udviklingen i analyserne af social arv afspejler på udmærket vis den samfundsmæssige udvikling, der har fundet sted. Tidligere var negativ social arv ofte forbundet med materiel og social forarmelse.
Fattigdom og deraf følgende dårlige bolig- og helbredsmæssige forhold var ved århundredeskiftet den store trussel. I 1960’erne kom uddannelsessystemer i fokus for ’opgøret’ med den negative sociale arv og debatten om betydningen af arv og miljø. Målsætningen var uddannelse til alle – ikke kun til eliten.
I det postmoderne samfund kan der udvikles en ny form for social ulighed. Det drejer sig om følelsen af at være uønsket eller disintegreret i et samfund, der stiller stadig større krav om menneskers evner til at mobilisere personlige kompetencer og træffe personlige valg – og dermed om en udvikling, hvor der er risiko for at grupper, der tidligere kunne klare sig på et velstruktureret og mindre krævende samfund med et arbejdsmarked hvor man kunne klare sig på baggrund af evnen til fysisk at tage fat, står overfor risikoen for at falde udenfor.

Spørgsmålet om social arv og de forhold der over tid påvirker den sociale arv giver med andre ord ikke så ligetil at håndtere hverken politisk eller forskningsmæssigt.
På den ene side findes der en lang række undersøgelser, der viser at opvæksten og opvækstbetingelserne har stor betydning for folks senere liv og velfærd. På den anden side er resultaterne af en sådan karakter, at det ikke er muligt at pege på en entydig sammenhæng mellem f.eks. risikofaktorer i barndommen, og et efterfølgende dårligt liv som voksen.
Der er altså omfattende mangler i vores viden om, hvordan den sociale arv sætter sig igennem.
Det gælder vores mere kvantitativt orienterede viden om sammenhængen mellem opvækstforhold og efterfølgende familie- og uddannelsesmæssig samt økonomisk situation.
Men det gælder også vores mere kvalitativt orienterede viden og overvejelser om den sociale arvs fremtrædelsesformer i vores samfund: Processer i forskellige familietyper og overvejelser over, hvordan vi forstår begreber som ‘problembørn’, ‘problemfamilier’ og risikofaktorer – og hvordan vi skal anvende begreberne i analysen af den sociale arv.

*Niels Ploug er forskningschef i Socialforskningsinstituttet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her