Læsetid: 3 min.

Demokrati er en skrøbelig sag

Bare i 1930’erne diskuteredes det ivrigt, om ikke demokratiet havde overlevet sig selv. Havde det måske givet velstand, frihed, arbejde og udvikling?
Debat
23. september 2002

Kommentar
Koblingen mellem demokrati og velstand indgår ofte som en fast bestanddel af de officielle skåltaler, når Vestens ledere på globale konferencer leverer håb til denne verdens underprivilegerede mennesker.
Demokrati følges pr. automatik af en hale af plusord – frihed, lighed, økonomisk vækst og fred. Det lyder besnærende sandt, når man kigger ud over de lande, som har bukserne på (politisk, økonomisk og socialt) i de internationale sammenligningskonkurrencer, som jævnligt hjemsøger medierne: Næsten alle er demokratier.
FN’s udviklingsprogram, UNDP, offentliggjorde i juli måned sin rapport The Human Development Index, som gør status over leveforhold i 173 lande. Danmark ligger på en 14. plads, og vi kan med en vis ret argumentere, at den fine placering blandt andet skyldes tilstedeværelsen af veletablerede demokratiske institutioner, et uafhængigt retsvæsen, ubestikkelige embedsmænd, osv. So ein Ding müssen de anderen auch haben! – er vor sædvanlige konklusion på den slags undersøgelser; en ambition som kan være sympatisk nok, da demokratiet trods alt stadigvæk må regnes for at være den mindst ringe styreform.
Det tankevækkende element er her den kritikløse selvtillid vi lægger for dagen, når vi skal sprede det glade budskab.
»Danmark har en lang og stabil demokratisk tradition, så kom blot til os for råd!,« synes beskeden at være.
En besked, der lader til at bunde i en selvopfattelse som tager for givet, at det i grove træk altid har været sådan her til lands, og at vi derfor har særlige forudsætninger for ikke alene at fremstå demokratiske, men også fortælle andre om, hvordan man bærer sig ad med at komme til det forjættede land.
Demokrati er i denne optik højdepunktet af den civilisatoriske proces – slutmålet efter en hver socialevolutionistisk målestok.

Men vi skal forbløffende kort tid tilbage i Danmarkshistorien, før de hjemlige demokratiske bastioner var skrøbelige og stod for fald. For kun lidt over hundrede år
siden styrede konseilspræsident J.B.S. Estrup (1825-1913) butikken med hård diktatorisk hånd i form af dekreter tilsat almindelig disrespekt for demokratiske værdier og en kritisk holdning til den frie forfatning af 1849. Ministre var nogen kongen udpegede, og det overordnede politiske mål var at holde overklassen ved magten.
Folketingsparlamentarisme var den gang noget Venstre advokerede for, og systemskiftet den 24. juli 1901 var det første reelle parlamentariske gennembrud i Danmark. Det er altså kun lidt over hundrede år siden, at ministre holdt op med udelukkende at stamme fra godsejer-, akademiker- og officersklasse. Først i 1915 fik kvinderne valgret, ligesom landstingsprivilegierne blev afskaffet.
I 1920 fik vi Kongekrisen, hvor Stauning var nødt til at proklamere generalstrejke, for at få Christian X til at følge de nye demokratiske spilleregler. 1930’erne var præget af økonomisk kaos, arbejdsløshed og for Europas vedkommende en politisk ustabilitet, hvor det også i Danmark alvorligt blev diskuteret, om ikke demokratiets dage var talte. Det havde været et mislykket eksperiment, og derfor var det på tide at søge nye veje. Havde demokrati måske givet velstand, frihed, arbejde og udvikling?

Så fik vi krigen, hvor parlament, lov og ret i en lang periode var sat ud af kraft og Danmark reduceret til en marionet for stærkere udenlandske kræfter. Først efter krigen, efter stikkerlikvideringer og den stærkes ret, gled det danske demokrati ind i mere smult vande. Danmarks Riges grundlov af 5. juni 1953, med tronfølgelov, ifølge hvilken Danmark er et konstitutionelt monarki og kongens indflydelse reduceret til proforma underskrivelse af love vedtaget i Folketinget, markerer den egentlige skillelinje mellem tilliden til demokratiske idealer og troen på, at andre styreformer er bedre og mere effektive. Det er trods alt kun 49 år siden.

*Niels Olsen er antropolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her