Læsetid: 3 min.

Duer ikke!

Læreruddannelsen er udsat for en kaotisk tilværelse og massive politiske krav, der kun er blevet efterfulgt af nedskæringer
Debat
2. september 2002

Læreruddannelsen er udsat for en kaotisk tilværelse og massive politiske krav,
der kun er blevet efterfulgt af nedskæringer

Uddannelse
Borgmesteren i Århus melder ud, at det er dyrt at efteruddanne lærerne. Dansk Industri råber på mere natur og teknik. Regeringen afsætter flere timer til dansk og matematik. Dansk Folkeparti mener, at børn er for fede og skal have mere idræt. Hver især rider de deres egne kæpheste – og ingen af dem har nødvendigvis uret. Men problemet er, at debatten handler om detaljer frem for om helhed i en uddannelse, der nødvendigvis må ses i den sammenhæng, den indgår i.
Et af problemerne for den nuværende regering er, at den har valgt at nedlægge de rådgivende instanser og har udtrykt foragt for professionel viden og ekspertise. Det medfører en politik, der tager udgangspunkt i ren ideologi uden rodfæste i virkeligheden.
Det politiske ønske for læreruddannelsen fra 1997 var at styrke fagligheden. Man var også dengang presset af internationale undersøgelser, der viste, at danske elever læste og regnede dårligere end elever i andre lande. Derfor agerede man politisk med at lave en ny læreruddannelse på rekordtid. Det, man mente var irrelevant, blev sorteret fra, og man satte massivt fokus på faglig fordybelse. Det første hold lærere på denne uddannelse har virket i ca. tre uger i folkeskolen!
Den pressede økonomi på læreruddannelsen har givet sig udslag i et mindre timetal i alle fag, flere studerende på hvert hold, omlægning fra klasseundervisning til forelæsning og nedskæringer i praktikken.

I fokus som aldrig før
Læreruddannelsen er i fokus som aldrig før. Desværre er en del af problemet, at uddannelsen i den grad har været udsat for en kaotisk tilværelse og massive politiske krav, der kun er blevet efterfulgt af økonomiske nedskæringer.
Kvalitet og sammenhæng i læreruddannelsen kommer kun ved at indgå i dialog og lytte til de mennesker, der har uddannelsen som deres hverdag. Desuden må og skal der være en sammenhæng mellem lovgivningen for folkeskolen og lovgivningen for læreruddannelsen.
Vi har en regering, der med OECD’s internationale sammenligninger i hånden trækker i retning af større grad af effektivitet og målbar kunnen. I Undervisningsministerens seneste udspil bliver konkurrenceelementet betragtet som en ultimativ styrke for fagligheden. Regeringens udspil til uddannelsesforbedring sætter fokus på, at vi skal have mere for pengene. At der skal løbes hurtigere, at folkeskolen er for ineffektiv. Der skal være mere af det hele (dansk, matematik, idræt, naturfag). Fagligheden skal styrkes. Men hvad er det egentlig man vil med den danske folkeskole? Hvordan kan det være, at vi ikke duer – hverken lærere eller elever?

Vi vil mere
Vi vil mere med folkeskolen i Danmark end man vil i andre lande. Vi mener faktisk, at det ikke er nok, at børn kan gentage linjer fra en bog. Vi underviser med et demokratisk princip og ikke bare i det. Vi uddanner børn til at blive nogen og ikke noget. Vi ønsker at danne hele mennesker og ikke kun fagligt veludrustede robotter, som kan nå specifikke faglige mål i henhold til præcise faglige læreplaner. Eller gør vi? Har befolkningen måske i virkeligheden skiftet målsætning i forhold til folkeskolen i løbet af de seneste ti år? Vil vi i virkeligheden helst koncentrere os om at uddanne små robotter, som kan måles og vejes og holdes op i lyset og skabe respekt i det internationale samfund?
Vi kan ikke tillade os at sætte ensidigt fokus på dele af børns dannelse og læring. Vi må og skal være opmærksomme på hele det fællesskab, der er omkring en klasse. Det er smukt og rigtigt – men scorer ikke nødvendigvis i internationale undersøgelser.
Formålsparagraffen for folkeskoleloven er og bliver en af de flotteste og smukkeste i dansk lovgivning. Hvis der blev afsat tid og ressourcer til at praktisere den, hvis der blev lavet en læreruddannelse med dette afsæt, og hvis vi i Danmark turde stå ved, at det, vi kan, er mere og andet end faglighed, som kan måles og vejes, så tror jeg, debatten ville være anderledes.
Jeg glæder mig til Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af læreruddannelsen. En evaluering, der for en gangs skyld sætter fokus på helheden og tager udgangspunkt i målet med folkeskolen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her