Læsetid: 2 min.

Fenrisulven kommer

Bush har vel visse lighedspunkter med Tor, der altid var parat til at kaste sin hammer efter jætterne
Debat
23. september 2002

Bush har vel visse lighedspunkter med Tor, der altid var parat til at kaste
sin hammer efter jætterne

USA
Uffe Østergaard har (den 16. september) så evig ret i, at meget godt er kommet fra USA: »Film, tv, egalitært demokrati, kvindefrigørelse, redningen fra nazismen, teenage-kultur og ungdomsoprør... Mere omstridt er selvfølgelig atombomben og redningen fra kommunismen.«
Men man må tage det sure med det søde. Som han så rigtigt fortsætter: »Det er ... svært at få det ene uden det andet.«
Se, netop dét var der nok mange, der kunne have godt af at tænke lidt over: Ingen kvindefrigørelse, ingen sjove film, og intet tv uden atombomber.
I modsætning til Østergaard er jeg lidt bange for denne arkaiske, mytologiske sprogbrug om »Det Gode Imperium« og »Ondskabens Akse«. Men skal vi endelig holde os i genren, så lad os tage afsæt i vores egen nordiske mytologi.
Omtrent som Midgårdsormen, der voksede og voksede og til sidst omsluttede jorden, så bliver terrorismens rækkevidde og dens våbenarsenal stadig mere frygtindgydende og verdensomspændende. Det erfarede man den 11. september og perioden derefter i USA.
Og ligesom Fenrisulven, der voksede sig så stor, at selv de stærkeste bånd, gjort af kattens tramp, fiskens ånde og bjergenes rødder ikke kunne binde den, så er atommagternes antal øget støt men sikkert, siden de første masseødelæggelsesvåben blev kastet over Hiroshima og Nagasaki i august 1945, efter afslutningen af Anden Verdenskrig.

Bush og jætterne
Det rejser spørgsmålet om Pax Americana og den underliggende magtstruktur er holdbar i længden. Præsident Bush har vel visse lighedspunkter med Tor, der altid var parat til at kaste sin hammer efter jætterne. Tor var, i modsætning til Loke, som han betragtede som en forræder (’antiamerikaner’), ikke i tvivl om at kampen stod mellem aserne på den rigtige side og jætterne på den forkerte. Han besejrede som bekendt hverken Midgårdsormen eller Fenrisulven.
Det virker heller ikke realistisk at forestille sig, at USA med knap fem procent af jordens befolkning i længden vil være i stand til at holde nutidens midgårdsorme og fenrisulve i skak. Det forekommer ikke troværdigt at trusler som dem, der nu fremsættes mod Irak, kan ophøjes til en generel politik over for alle lande, der evt. påtænker at anskaffe sig masse-øde-læggelsesvåben med henblik på evt. efterfølgende anvendelse.
Hvis denne analyse har noget for sig, så er det ikke naiv idealisme, men langsigtet realisme at arbejde for at styrke et internationalt samfund, der er andet og mere end en eufemisme for USA og Storbritannien. På længere sigt tror jeg, at selv amerikanerne vil være nødt til at indse nødvendigheden af at løfte i flok. For det første for i det hele taget at løse opgaven. For det andet for at øge indsatsens legitimitet over for den øvrige verdens mange Loker. Og for det tredje for ikke at gøre sig selv til skydeskive for antiimperialismens jættekræfter.
Måske kunne de hente inspiration i Villy Sørensens Ragnarok.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her