Læsetid: 2 min.

Frihed til kvinden

Folkekirken burde tage afstand fra dele af Det nye testamente
Debat
21. september 2002

Religion
Jeg undrer mig over, hvordan sognepræst Søren Jensen i sit indlæg den 12. september på ingen måde imødekommer min kritik af den danske folkekirkes manglende offentlige stillingtagen, efter flere årtiers kvindefrigørelse, til visse passagers iboende kvindefjendskhed i dens bekendelsesgrundlag: Det nye testamente. Det myldrer med eksempler i Det nye testamentes tekster på en kvindeskildring, hvor hun figurerer som en mindreværdig anden.
»Kvinderne bør i stilhed tage mod belæring og underordne sig på alle måder…«(1. Tim.2, 11).
»Ligesom i alle de helliges menighedsforsamlinger skal kvinderne tie i jeres menighedsforsamlinger; thi det tilstedes dem ikke at tale, men de skal underordne sig, som også loven siger.« (1. Kor. 14, 34).
Som feminist kæmper jeg for, at jeg selv såvel som andre kvinder kan tale højt om hvem, vi er. Dette indebærer en opmærksomhed på, hvordan den fælles kristne kulturarv normativt virker ind på os og mener at vide, hvori f eks en kvinderolle skal bestå.
Det er desværre fortsat nødvendigt at italesætte magtforholdene i det aktuelle kristne, patriarkalske og kapitalistiske samfund for at deltage i bekæmpelsen af, at kvinden fortsat tildeles en begrænsende kønsrolle.

Beskæmmende
Jeg opfordrer derfor sognepræst Søren Jensen såvel som den øvrige danske folkekirke til at forholde sig til de nævnte passagers ordlyd med tanke på samtlige kvinders nuværende såvel som fremtidige mulige råderum. For nok befinder den danske folkekirke sig i en akut krise, men dens bagvedliggende tekster i form af Det nye testamente virker stadigvæk og udgør en beskæmmende reference for en kvindes selvforståelse.
Den danske folkekirke må tage offentligt stilling til, hvorvidt den ønsker at bevare visse passagers ordlyd i Det nye testamente eller fortsat lade dem stå ukommenteret hen med kvindeundertrykkelsen som følge.
Lad der i morgen blive skrevet andre, langt mere befordrende og rummelige tekster for kvinden, som hun fremover kan benytte sig af, hvis hun vil. For vi behøver ordene. Uden tekster ingen kultur. Tænk hvis vor kommende kulturkreds hvilede på en samling af tekster, hvis fornemste pligt var at tjene mangfoldigheden, åbenheden, tolerancen og som var en uendelig lovprisning af friheden – herunder kvindens mulighed for selv at kunne definere en egen kønsrolle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her