Læsetid: 2 min.

Hvem må dømme?

Information sætter flertalsbeslutninger over Gud, menneskeret – og Højesteret
28. september 2002

Sharia-love
Kan man virkelig være i tvivl om, hvorvidt Sherin Khankan, et aktivt medlem af Amnesty International, gik ind for barbariske straffe, når hun selv som alternativ titel til en resolution med samme indhold foreslog: »Nej til grusomme og barbariske straffe overhovedet«?
Ja, det kunne man. Information kunne i hvert fald. I lederen den 26. september meddelte avisen: »Sherin Khankan har sendt et signal om, at hun accepterer diskrimination og religiøse overdommere«! Hvor finder Information dette signaleret? Jo, forklarer Informations lederskribent med en logik, der næsten kan få undertegnede, der bekender sig til kristendommen, til at kaste sig i armene på Søren Krarup, sagen er den, at Khankan i lighed med et par stigmatiserede imâmer sætter Gud over mennesket, og det må man ikke i et demokrati.
Enhver, der bekender sig til jødedom, kristendom eller islam, sætter Gud over mennesket, hvis dette opstilles som et enten-eller. Men hvis den troende på noget tidspunkt kommer i en situation, hvor troen kolliderer med den demokratiske pligt, betyder det ikke nødvendigvis, at hun giver sig til at udstede fâtwa'er eller dømme nogen til stening. Konflikten vil stille den pågældende over for et samvittighedsspørgsmål, som kan besvares på utallige måder. Leif Bork Hansen har som kristen stået over for et sådant spørgsmål og svaret med civil ulydighed. Det gør ham ikke demokratisk suspekt. Sherin Khankan vil måske en dag stå i en lignende situation, og så skal Information have lov at dømme hende for de handlinger, hun da vil drage som konsekvens af sin tro. Så tålmodig er Information desværre ikke.

Religion i klemme
I lederskribentens ateistiske og endimensionale univers er der ikke plads til Khankans religiøse overvejelser. Alt er enkelt, resolutionen bør per automatik støttes, kritik er akademisk udenomssnak. »Denne debat handler kun om en eneste ting – nemlig princippet om, at intet er hævet over demokratiet og de love, som folkevalgte forsamlinger vedtager. Dette princip bør aldrig stå til debat.«
Det var minsandten heller ikke det, Khankan ville debattere. Ifølge hendes forenings formålsparagraf arbejder hun nemlig for »at fremme en demokratisk og pluralistisk tilgang til islam« samt »en konsekvent og uforbeholden adskillelse af religion og politik«.
Men det er da interessant at erfare, at Information åbenbart er parat til uden »akademisk udenomssnak« at lade repræsentative flertalsbeslutninger overtrumfe Gud, menneskerettigheder og alt andet uden demokratisk mandat. Herren være lovet, at Højesteret fortsat er af en anden opfattelse!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu