Læsetid: 4 min.

Islamofobi og raceoptøjer

I England som i Danmark er racedebatten ved at blive afløst af religionsdebatten, da populister har fundet ud af, at det er et bedre kort at spille på
Debat
12. september 2002

International
Denne sommer var dejligt fredelig i England, eller i hvert fald rolig og fredelig i forhold til sidste sommer, hvor Oldham, Burnley og Bradford i det nordlige England var rammen om nogle af de værste optøjer i de sidste årtier. Over 200 mennesker blev arresteret og efter sigende kom op imod 300 betjente til skade under ’raceurolighederne’.
Spøgelserne fra sidste års optøjer er dukket op igen efter at der er afsagt dom i sagerne. Ved domsafsigelserne i Bradford statuerede dommerne Stephen Gullick og Roger Scott et drakonisk eksempel uden sidestykke i britisk retshistorie. Asam Latif blev idømt fire år og ni måneder for at smide seks sten, Ashraf Hussain fik fire år for at smide tre sten og mest bizart af alle fik Istifar Iqbal elleve måneder for at have haft to sten i hænderne, da han blev arresteret. I England er der ingen tvivl blandt muslimer om, at dommenes hårdhed skal ses i lyset af den institutionelle islamofobi, der er blevet demonstreret siden 11. september 2001. Ved lignende sager i Nordirland (under britisk lov) er proceduren at de to første forseelser for medvirken til optøjer straffes med bøder. I alt er omkring 90 personer – så godt som alle pakistanere i Bradford – blevet idømt gennemsnitligt fire et halvt års fængsel hver, de fleste uden nogen kriminel fortid!
Som salt i såret kom David Blunkett, den britiske ’Home secretary’, med den stærkt nedladende bemærkning, at de dømte skulle holde op med at pive over straffene. Denne mening blev dog ikke delt af 1.500 mennesker, der den 26. august demonstrerede imod de absurde straffe.
Urolighederde udspillede sig med mellemrum i forskellige nordengelske byer mellem maj og juli sidste år. Katalysatoren var en march arrangeret af den racistiske bevægelse National Front i Oldham 18. maj, men stemningen har længe været anspændt. Alle de uroramte byer er karakteriserede ved at efterkommere af indvandrere (specielt pakistanere) lever i etnisk isolerede enklaver, hvor de har meget lidt kontakt med englænderne omkring dem. En ung arbejdsløs pakistaner interviewet efter urolighederne sidste år sagde, at der kunne gå uger hvor han ikke så et ’hvidt ansigt.’ De højre-radikale partier står også stærkt i disse byer.

Politibrutalitet
De voldsomste uroligheder startede i Burnley i slutningen af juni efter at en pakistansk taxachauffør blev overfaldet foran en pub, og kulminerede i Bradford 7.-8. juli, igen efter provokationer fra National Front. Politiet opførte sig efter sigende også yderst provokerende under urolighederne, og mange af de arresterede meldte om voldsom politibrutalitet.
Mange muslimer i UK er chokerede over dommene, men endnu mere chokerede over den ligegyldighed og nedladenhed, establishmentet har vist over for de etniske pakistanere. Skylden for optøjerne er meget fast blevet pålagt pakistanerne, og specielt efter 11. september er de i stedet for at blive debatteret i konteksten af sociale og økonomiske problemer, blevet diskuteret som endnu et bevis på muslimernes manglende loyalitet og identificering med britisk kultur.
. Frygten for fundamentalistiske muslimer, der ikke vil integreres og holder med Osama bin Laden, er nu engang mere skræmmende for masserne end tanken om at deres datter vil gifte sig med en sort eller en brun, selv om også det stadig er en frygt i mange hvide arbejderklasse-familier.
I England er skellene meget stærke både klassemæssigt og geografisk i forhold til Danmark. Der er et stort nord/syd-skel, hvor det sydlige England generelt er rigere, mens norden er domineret af industribyer med skyhøj arbejdsløshed efterhånden som flere og flere af de traditionelle industrier går neden om og hjem. Mange menneskers indtryk af England stammer fra London, der da også er meget længere fremme end Danmark hvad angår integration og accept af andre kulturer, men der er kolossale forskelle mellem det kosmopolitiske multi-
etniske London, hvor man møder 50 nationaliteter om dagen, og de nordlige isolerede ghettoer.

Et farligt signal
Indtil videre har man i Danmark ikke haft lignende sager. Optøjerne ansporet af politibrutalitet i 1997 og udvisningen i 1999 var intet i sammenligning med de engelske. Tre faktorer har spillet ind i England, og af disse er de to heldigvis ikke til stede i Danmark. Den første er arrogant og brutal opførsel fra politiets side overfor etniske minoriteter. Dette er blevet rigt illustreret i København op igennem slutningen af halvfemserne og senest ved den voldsomme fremfærd i forbindelse med Palæstina-demonstrationen ved Parken i år. Den anden er en hårdfør ’hvid underklasse’ som rekrutteringsgrundlag for voldelige racister. For det første findes der ingen underklasse i Danmark, der er lige så forarmet som den engelske, og for det andet er pub/hooligan bøllekulturen ikke nær så udbredt i Danmark. Den tredje er isolationen og etnisk rene kvarterer. Der findes heldigvis ingen kvarterer i Danmark, hvor en person kan gå rundt en uge uden at se ’et hvidt ansigt’, og forhåbentlig vil de heller ikke opstå.
Selv om man i Danmark heldigvis ikke har samme potentiale for optøjer på den skala, er den grundlæggende problemstilling med arbejdsløshed blandt etniske unge og islamofobiske attituder fra establishmentet den samme. Også i Danmark har mange travlt med at påpege kriminelles religion som om den var en drivkraft bag handlingen.
Problemerne er ikke ideologiske, men sociale. Desværre er der en fare både i UK og Danmark for, at jo flere gange unge muslimer får at vide at de er en illoyale og en femte kolonne, jo mindre loyale vil de føle sig. Uanset hvad er en så markant forskelsbehandling med hensyn til retssikkerhed som den set i Bradford, et farligt signal at sende, og bestemt ikke med til at få de etniske minoriteter til at føle sig som en lige og integreret del af samfundet.

*Omar Shah er dansk-afghansk revisor bosat i London

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her