Læsetid: 3 min.

Journalistiske drengerøve og bagmænd

Debat
2. september 2002

I vor egen verden starter i efteråret et dyrt, højrøvet dagblad med snob-appel. En projektmager og en forhenværende oppasser står bag

Kommentaren - Avisnyt
Flere chefredaktører på de større dagblade har været nervøse i den varme sommer: Der er raid på deres redaktioner, på deres redaktionelle medarbejdere, de bedste, de talentfulde og dem, der ikke er tilfredse med deres øjeblikkelige muligheder for avancement opad i hierarkierne.
Raiders går på strandhugst på bladredaktionerne. Lig opkøbere fra professionelle fodboldklubber, der lokker med kontrakter, forførende udfoldelsesmuligheder og højere lønninger – i hvert fald i en begrænset periode ind i en usikker fremtid.

Frivillige milliontab
Et nyt bladprojekt er undervejs – endda et dristigt nyt, stort dagpbladsprojekt for investorer, der gerne frivilligt vil tabe mange millioner kroner hurtigt, som det er blevet udtrykt af presseforskeren og dagbladshistorikeren professor emeritus Niels Thomsen.
Det er det meget omtalte projekt Atlas – planerne om et højprofileret dagblad med særligt kvalificerede læsere med særligt store indtægter og særlig købekraft, der kan tiltrække særligt kvalificerede annoncører, som så kan få lov at annoncere for deres særligt kvalificerede produkter i særligt kvalificerede annoncer i det særligt kvalificerede nye dagblad.
Og det nye dagblad skal skrives af særligt kvalificerede journalister og indeholde særligt kvalificerede, lange artikler. Kvalitet er nøgleordet. Det skulle trække de rigtige folk til – journalister og læsere. Hvis de da findes i tilstrækkeligt antal. En slags Information, men ikke for fattigrøve.
Ideen er dristig. Så vidt, så godt.

Drengerøvene
Dagspressens situation i Danmark frister ikke til nye initiativer. Det samlede oplag er fortsat dalende. Læsertallet skrumper. På annoncemarkedet – den anden store indtægtskilde – er konkurrencen stadig hårdere med stadig flere udbydere fra magasiner, specialblade og radio-tv og svingende annoncemængder.
Senest har to gratisaviser metroXpress og Urban gjort indhug blandt læsere og annoncører med korte nyheder og lave udgifter til redaktion og distribution. De er tilgængelige på gader, torve, stationer, busser og tog efter ta’ selv-princippet.
I den situation er det dristigt at lancere et nyt dagblad, selv om det åbenbart skal være et dyrt 32-siders højkvalitetsprodukt til de rige og veluddannede – og de snobbede på medløberi i begyndelsen. Med seks siders annoncer for eksklusive mærkevarer. Sådan tegner billedet sig – at dømme efter den dygtigt gennemførte forhåndsomtale.
Bemandingen – helt bogstaveligt – med journalister er også klar i de rigtige omgivelser ude på Holmen: Unge, tætklippede mænd med ambitioner og spidse albuer, nogle med talent. Nul kvinder, undtagen til at lave – næppe te til en dagbladsrevolution – men kaffe til de unge, håndplukkede drengerøve, der er så dygtige. Men dygtige nok?

Bagmændene
De ledende mænd bag projektet er også dygtige. Dygtige til at sælge sig selv og deres projekt, som ikke burde vække større tillid hos kompetente branchefolk. Peter Linck, idemand, projektmager og en supersælger, der kan få andre til at punge ud. Men ikke god som operatør og til det lange, seje træk, der kræves for at drive dagblad. Men god til selv at score kassen ved i tide at sælge med fortjeneste. Dygtig mand. Men dygtig nok?

Oppasseren
Kresten Schultz Jørgensen, der startede på Politiken som oppasser for kæmpebabyen i Hjørneværelset, og som hurtigt møvede sig op i systemet, så bladamatørerne i LO forvekslede møveri med talent og hentede ham til Aktuelt som chefredaktør. Her lykkedes det ham på forbavsende kort tid at få bladet til at gå ind.
Han havde dog talent nok til derefter at få sig anbragt lukrativt som kommunikationsdirektør hos CocaCola i en periode. Nu skal han så være chefredaktør igen med fine chancer for at køre endnu et blad i sænk. Dygtig mand. Men dygtig nok?
Når projektet kan starte, så skyldes det også Dagspressens Finansieringsinstitut, der ellers i de to første omgange sagde nej. Men det blev til ja og støtte på 12 millioner kr. efter en gang ping-pong mellem stædige Peter Linck, bestyrelsen og formanden for Tilsynsrådet, den ellers kompetente formand, direktør Erik Bonnerup med erfaring som tidligere direktør på Politiken.
Nu er 12 millioner småpenge. Men de kan virke som en blåstempling af planerne over for banker og private investorer, især udenlands.
Hvem er villige til at spendere millioner på de to projektmagere og deres risikable projekt?.
Måske får vi svar omkring den 1. november, når første blad er på gaden.

*Ole Lange er forskningsprofessor, dr. phil., på Handelshøjskolen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her