Læsetid: 3 min.

Kamelen og karkluden

Bomærket ligner en karklud – lige så uspiselig en kamel som forslaget til ny partisekretær
3. september 2002

Ikke-rosen
Hvad Socialdemokratiets nye bomærke forestiller? En karklud! Hvad det burde forestille? En rød fane!
Først da undertegnedes far (syndikalist – og bestemt ikke nogen ’ynder’ af Socialdemokratiet) døde, nænnede jeg at indmelde mig i Socialdemokratiet. Der har, i de mere end 35 år, være en del kameler – nærmest en karavane – der skulle sluges!
Som modstander af USA’s myrderier i Vietnam var det mere end svært af se og høre Per Hækkerup, da han på tv forsøgte at ’jorde’ Sara Lidman – fremragende beskrevet i Rifbjergs digt: »Sara Lidman er dum« fra Mytologi 1970.
Det var heller ikke nemt at sluge ’Kongemordet’ i 1992. Og så var der: Dansk Folkeferie, DSU’s fingre i kassen med tipsmidlerne, Arbejdernes Ligkistemagasin – you name it.
For nylig kunne man i Information læse, at den engelske middelklasse er begyndt at kalde sig arbejderklasse, tja, nu er det in i England.

Sultens slavehær
I Socialdemokratiet har man fået berøringsangst ved ordet arbejderklasse og røde faner. Men hvad skal de røde faner skiftes ud med? Dannebrog, så det ikke afviger for meget fra Dansk Folkeparti.
Og selvom det har været svært den 1. maj at synge om »sultens slavehær« sammen med betontunge kammerater på LO-skolen for siden at sætte sig til Danmarks mest veldækkede frokostbord, skal »Internationale« nok også skiftes ud.
»Socialismen er død,« erklærede højt placerede socialdemokrater for nogle år siden. Så vidt jeg kan se, høre og læse har der aldrig været så meget brug for demokratisk socialisme som nu!
Når jeg bliver spurgt: Hvordan kan du vedblive at være medlem af det parti? – har svaret i årevis været: Så længe, Svend, Anker, Hardy, Ivar, Kjeld, Elise og Torben kan – så kan jeg også.
Jeg havde nær fået Mogens Lykketoft med, p.g.a. dennes holdning til Israel/Palæstina-konflikten, men Mogens havde vist mere end én finger med i ’Kongemordet’.
Det burde være tvangslæsning for socialdemokrater at stifte bekendtskab med biskop Jan Lindhardt’s »De syv dødssynder« om grådighed, frådseri mm.
Og ærkebiskop Helder Camara’s lille bog En verden delt af ubrudt brød som har betydet mere for undertegnede end Karl Marx samlede værker – som jeg kun har læst resumé af.

Bush og Lomborg
Under de værste natur/ miljøkatastrofer, (millioner er ved at dø af sult på grund af tørke, andre millioner flygter fra oversvømmelser. I Kina tales der om at evakuere 10 millioner mennesker fra Hunan-provinsen. Hvordan man kan evakuere dobbelt så mange mennesker, som der bor i Danmark forekommer ubegribeligt. Og Bush, der ikke har opfundet krudtet, men svært gerne vil bruge det mod Irak, og dermed kan udløse en storkrig. Jeg har aldrig mødt mennesker, der mener Jihad er sagen, men mon ikke den krig mere ville handle om olie til USA’s og Vestens overforbrug og dermed tilsvining med endnu mere CO2-udslip. Bush der ikke gad tage til Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg – og Danmark som sender Bjørn Lomborg!!) medens alt dette foregår leder Socialdemokratiets formand, sandkasselegen: Øv bøv, – min dåbsattest er bare fra 1970 og din fra 1950.
Jeg græmmes.
Den 26. august kunne jeg så i TV2 Nyhederne høre, at Torben Lund har trukket sig som kandidat til partisekretærposten. Det var endnu en kamel, det var svært at sluge.
Forhåbentlig skyldes det ikke, som B.T. skrev forleden dag, en smædekampagne sat i sving af én af de såkaldte fløje!
For nogle år siden ryddede Aktuelt forsiden med nyheden: »Slut med job på partibog« – bvadr! Nu skal den tidligere DSU-formand Jens Christiansen – Metal-konsulent og ivrig deltager i ’Kongemordet’ være partisekretær.
Men den kamel sluger jeg ikke!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu