Læsetid: 2 min.

Kolonisering og folkemord

En civiliseret englænders vidnesbyrd om Sydafrika i 1877
Debat
16. september 2002

De vilde
Den 5. september skriver Knud Vilby om synet i Europa i 1800-tallet på udryddelse af såkaldt vilde folk. Han omtaler bl.a. Vagn Lundbyes beretning i Trefoldighedsbarn om udslettelse af den tasmanske urbefolkning.
Den engelske forfatter Anthony Trollope besøgte Sydafrika i 1877. Han rejste rundt i flere måneder og skrev efter hjemkomsten en bog i to tykke bind. Om sit besøg i Kimberley-diamantminen skriver han om kolonisering: »De vilde, vi har mødt i vort store hverv – at befolke jorden – de har de fleste steder unddraget sig vores indflydelse – nemlig ved at uddø, mens vi overvejede, hvordan vi bedst skulle forholde os til dem. Her, i Sydafrika er der stadig en sund befolkning, der vil vokse og spredes, da de nu beskyttes mod deres egne selvødelæggende stammekampe.«

’Ikke i vor tid’
Der var dengang almindelig stemmeret i Cape-kolonien – Trollope filosoferer over fremtiden. Ingen drømmer om, siger han, at borgerlige rettigheder kan være afhængig af farve eller race, set med britiske øjne, men alligevel:
»Jeg vil ikke sige, at en kaffer i en kommende tidsalder ikke kan blive en lige så god premierminister som lord Beaconsfield. Men det kan han ikke i vor tidsalder eller mange kommende. Det er nok for os at vide, at i det mindste de næste 100 år, vil vi ikke ønske at blive styret af en sådan statsminister.«
Trollope traf på sin rejse Rider Haggard – ham med Kong Salomons Miner, der som ung var ansat i britisk tjeneste. I et brev hjem skrev Rider Haggard meget kritisk om Trollope, der kommer på et kort besøg og så tror, at han kan tillade sig at skrive en bog bagefter. I information for den 2. september skriver Kristen Bjørnkjær i sin anmeldelse af Kristian Ditlev Jensens Røde kager & grøn te. Japanske meditationer«, at bogen er skrevet efter 11 dage i Tokyo, Kyoto og Hiroshima.
Hverken Trollope eller Rider Haggard brød sig om boerne, der så sig selv som guds udvalgte folk, der havde samme ret til at bestemme som Israels folk i Kanaans land. Det var, mente de, deres ret at unddrage sig engelsk styre, og at behandle de sorte, som det passede dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her