Læsetid: 7 min.

LÆSERDEBAT

12. september 2002


Konflikten der blev væk
Jeg har ledt i Information efter journalistik om strejken på DR. Jeg ved ikke, hvorfor I prioriterer, som I gør, men jeg har en fornemmelse af, at »modernisering« og markedssegmentindretning spiller ind (lidt som ved dele af P1’s nye sendeflade).
Som alle spindoctorer ved, er fagbevægelsen usexet og interesserer ikke de unge og moderne. Sidste år valgte avisen at lade sin eventmedarbejder dække LO’s kongres. Da han ikke kunne komme med i en bus med delegerede, valgte man slet ikke at dække kongressen. I det sidste halve år har Tony Blair og New Labour lidt ekstraordinære nederlag til venstrefløjen ved valg af ledelse til de store fagforbund; sidst tabte Labours kandidat til en erklæret trotskist i formandsvalget til Englands største forbund af offentlige ansatte. Det betragtes i England som den største trussel mod Tony Blairs regering overhovedet og har været udførligt dækket i engelsk presse (bl.a. The Guardian, som Information ellers klipper flittigt fra). Information har valgt ikke at beskæftige sig med området, selv om udviklingen på det faglige område bliver en afgørende faktor i EU og globaliseringen. Og nu sidst strejken på DR, hvor Danmarks dårligste arbejdsleder prøver at banke fedterøvprincippet endeligt igennem (for vores licenskroner). Eller er det, fordi nogle forældede eller forkælede journalister ikke vil indrette sig på den sexede, unge og moderne verden? Hvis jeg har en holdning til det, er det ikke med hjælp fra Information, for min daglige avis har valgt ikke at skrive om det.

Jan Danø
Elmegade 5, København N

Tavshedens propaganda
I en dansk avis hjælper en læser medierne med at være mere opmærksomme i timen. Han fortæller historien om en jødisk amerikaner, der er blevet arresteret for at planlægge bombeattentater mod moskéer i USA. Ingen medier har bragt historien. Tavsheden ligner en tanke.
Jeg skal hermed hjælpe den skrevne og elektroniske presse med yderligere oplysninger.
Josef Barel, der er den nye chef for israelsk tv og radio, har forbudt brugen af ordet ’bosættere’ i radio- og tv-udsendelser. (Kilde: Den israelske avis Ha’aretz den 31. maj 2002).
Den fri og åbne presse i Israel har det øjensynligt mere end svært. Det kunne da være interessant for blandt andet Information at bore i dette fænomen – især i tider hvor dansk presse ifølge samme avis kæmper for informationsfriheden.

Finn Gunst
Fuglsang Allé 116, Brønshøj

Ældrebyrden er en politisk opfindelse
At der bliver flere ældre fremover og dermed flere uden for arbejdsmarkedet, vil jeg ikke bortforklare. Men de er jo ikke pludselig kommet ud af den blå luft, de har været børn – har belastet folkeskolen – har været unge mennesker. En forholdsvis stor del af dem har ikke længerevarende uddannelse. Og har de sidste 40-45 år været en del af den stærk voksende demografiske arbejdsstyrke 17 til 64 år, der i antal fra 1975 til 2000 er vokset nøjagtig tre gange så meget som alle over 64 år. En arbejdsstyrke, der ikke har været beskæftigelse til.
Men de prognosemagere, der beregner forsørgerbyrden i fremtiden, glemmer at medregne børn fra nul til 16 år, der er lige så dyre som de ældre, men uundværlige for samfundets eksistens fremover.
Men medregnet alle nul til 16 og alle over 64 år så var der i 1975 64 for hver 100 17 til 64 år, i år 2000 kun 54. Et så stort fald i den demografiske forsørgerbyrde som de sidste 25 år er aldrig tidligere set. I år 2025 vil forsørgerbyrden være 65 for hver 100 17 til 64 år en mere end i 1975. Det bliver vanskelig at klare.

Herluf Andersen
Agervej 11 Sandvad
7300 Jelling

Ordentlig kunst er ironisk
Festlige har de færreste børn af det 20. århundredes barndom været. Den autoritære personlighedstype spillede en hovedrolle. Henrik Nordbrandts far har ikke været til at grine ad.
Af hensyn til min vaklende tro på den menneskelige natur foretrækker jeg dog, at faren i Thomas Vinterbergs Festen var forblevet et almindelig dumt svin. Fra starten af filmen og langt hen i den er man i tvivl om, hvem der er skør. Den anklagende søn eller den anklagede far. Dén usikkerhed burde være ført til ende, efter min opfattelse. Så havde filmen været et mesterværk, hvor den nu truer med at blive banal. Bedrevidende og uudtalt moralistisk.
Har man ironiens distance til fortidens autoriteter som Henrik Nordbrandt i Døden i Lübeck eller kærlighedens distance som Hans-Edward Nørregaard-Nielsen i Mands minde, kan ondskaben blive grinagtig. Forløsning og forsoning mulig. De stakkels fædre kunne få lov at forblive almindelige dumme svin – som os alle.

Hans Jørgen Thomsen
Ringvejen 17, Galten

Tidehvervsteologi
Krarup og konsorter skal angivelig være inspireret af den såkaldte Tidehvervsbevægelse, der vist har sit navn fra det teologiske tidsskrift med samme titel, hvis første nummer udkom 1926. Her fastslår man i Luthers navn, at alt menneskeligt er egoistisk, og at mennesket derfor kun frelses ved Guds nåde. Man nagler det arme menneske så fast til Kristi kors, at enhver dynamik forsvinder. Af ’praktiske’ grunde cementeres afstanden mellem Guds Rige og verden, så man i det derved opståede sekulariserede samfund både kan og skal handle efter jordiske mål.
Nok lidt karikeret kan man sige, at man nu med god samvittighed kan spise gåsestegen, mens den lille pige med svovlstikkerne dør af sult udenfor. Eller for at være mere aktuel, kan og skal man holde flygtninge på afstand, fordi de forurener gamle Danmark. Alt andet er den rene selvretfærdighed, og det ville jo være det allerværste, om vi skulle tro, at vi var noget, for så ville Jesus jo være død på korset til ingen nytte! Til syvende og sidst er den gode danske jantelov næsten tidehvervsteologi!
Det forekommer mig (blandt andre), at man herved bliver selvretfærdig så at sige i anden potens. Man kan næsten anonymt snige sig igennem både her og hisset!

Hans Koch
Slotsvej 48
2920 Charlottenlund

Lighed?
I sin kronik, »Langt højere dværge …«, den 4. september,
diskuterer Martin Ågerup lighedstankens karakter og berettigelse. Det skulle i Danmark især være Grundtvigs fortjeneste at lighedsbegrebet er blevet kollektivt tankegods, og årsagen skulle være nødvendigheden af at dele de stærkt reducerede jordressourcer, som Danmark havde til rådighed efter tabet af Norge i 1914.
I dag er viden, og i mindre grad jord, basis for velfærdssamfundet, og den kan, stadig ifølge Ågerup, i modsætning til jord deles til gavn for samfundet som helhed. Ågerup konstaterer, at lighedstanken i dag »er i opbrud«, og han »vælger at tro«, at Grundtvig i dag ville sige, at forudsætningen for, at der produceres tilstrækkelig viden, er, at de bedste vidensproducenter får optimale udfoldelsesmuligheder og belønninger: »Lad blot de tjene en halv snes gange mere end andre, som er en halv snes gange mere værd«.
Ågerup mener tilsyneladende, at Grundtvig i dag ville have været spindoctor for Anders Fogh Rasmussen eller måske George W. Bush. Jeg har imidlertid svært ved at se, hvordan et større individuelt råderum konkret fører til større social ansvarlighed. Hvis man løfter blikket op over den hjemlige andedam, kan man også spørge, om væksten i den nordamerikanske og den europæiske knowhow har gavnet den såkaldte Global Deal. Jeg mangler kort sagt en forklaring på, hvordan »dagens Grundtvig« adskiller sig fra en ren Darwin.

Jens Gaarde
Kirkevej 26, Odense S

Pinligt om Socialdemokratiet
Hvorfor finder Information det interessant at deltage i den offentlige latterliggørelse af fornyelsesprocessen i Socialdemokratiet?
Martin Heins ’nyhedsanalyse’ den 5. september, der bygger på forslaget om delvis at erstatte Socialdemokratiet med Socialdemokraterne, er så overfladisk, at det er pinligt for en ellers velresearchet avis. Fornyelsen er jo meget andet end et lidt anderledes navn, og det ved Martin Hein godt. Men han skriver det af en eller anden grund ikke.
Mange socialdemokratiske partiforeninger har det sidste halve års tid diskuteret en lang række forskellige ideer til organisatorisk fornyelse af partiet. På Stevns, hvor jeg er medlem, har vi bl.a. diskuteret partiets uddannelsessystem, hvordan medlemmerne i højere grad delagtiggøres i politikudviklingen, hvordan ikke-medlemmer kan bruges som inspirationskilder, hvordan der kan skabes større overensstemmelse mellem det ’kommunale’ Socialdemokrati og det ’nationale’ Socialdemokrati, hvordan vi kan bruge it offensivt i forhold til medlemmer og vælgere osv. Vi har med andre ord diskuteret en lang række emner, der forhåbentlig kan gøre Socialdemokratiet til et endnu bedre og mere interessant parti og på den måde deltaget i fornyelsesprocessen.

Jeppe Grønholt-Pedersen
studerende og medl. af Socialdemokratiet og DSU
Morbærhaven 3-56, Albertslund

Direktør for følelsesregisteret
I anledning af Charlotte Dyremoses politiske legitimering af almindelige menneskers følelser for skattetrykket, også kaldet den psykiske skattebelastning, vil jeg gerne forslå oprettelsen af et følelsesregister, der kunne kortlægge art og omfang på de følelser, der skal ta’s hensyn til i fremtidig lovgivning.

Jesper Sørensen,
Borgm. Jensens Allé 19 D, København Ø

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu