Menneske eller maskine
Af og til og efterhånden ofte det ikke til at læse sig ind en artikel eller sågar overskrift i Information grundet de manglende eller ikke slettede ord som måske skyldes de mange computere avisens redaktion. Måske kunne de gode journalister være rare at læse sig igennem hvad de har skrevet de sender det af. Det er ikke forskønnende for sproget og nogle gange direkte forstyrrende for læsningen og meningen.
Vibeke F. Tønnesen
Flot forsøg?
30. august giver avisen ros til Per Stig Møllers køreplan for fred i Mellemøsten, og kalder det et flot forsøg. Det undrer mig.
Der har i årevis været bred enighed om, at de israelske bosættelser er den største hindring for fred, ødelagde Oslo-processen og fremprovokerede den nye intifada.
Bosættelserne fylder nu 40 procent af de besatte områder og gør et almindeligt palæstinensisk samfundsliv umuligt. Det første punkt i en god fredsplan er derfor en afvikling af
bosættelser, også for at give
palæstinenserne en tro på, at der kan blive et land at være borger i.
Men punkt 1 er, at palæstinenserne holder valg og gennemfører reformer. Det er der selvstændige gode grunde til, men unødvendigt for en fredsproces.
Palæstinenserne har en præsident, en regering og et parlament samt et apparat til hånd-
tere de civile opgaver i det omfang Israel ikke har smadret det.
Kravet om valg ligner et forsøg på at forhale det uundgåelige: en israelsk tilbagetrækning.
Jeg synes planen emmer af, at der ikke er vilje til vride arm på den israelske besættelsesmagt, men at man i stedet forlanger at det besatte folk skal lave demokratiske hop på stedet.
Jeg er forundret over, at en avis som
er rundet af en kamp mod en besættelsesmagt, kan bifalde dette.
Ole Olsen
Formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening
Munkesøvej 21 B, Roskilde
Orientering til venstre
Jeg læser gerne, hvad du skriver og udtaler, Birthe Rønn Horn-
bech, for du er en omtænksom dame. Men! Nu løber følelserne af med dig.
Vi har en 60 år gammel taknemmelighed til USA. Men jeg tror, at 90-95 procent af os, der følte (og føler) os orienteret til venstre, ikke gjorde det, fordi vi elskede Sovjet (som vi vel i øvrigt også havde en 60 år gammel taknemmelighed til?). Men fordi vi tog afstand fra USAs opførsel under koldkrigen med McCarthy og indgrebene i f.eks. Sydamerika; de var da vist ikke særligt demokratiske, tænk på Allende i Chile.
Jeg var mellem de mange, der af letforklarlige grunde havde sympati for Tito, og vi fik jo ret, da bruddet til Sovjet kom (det var godt nok Stalin, ikke Tito, der gennemførte det, fordi Tito og Dimitrof i juli 1947 stak hovederne sammen i Zagreb og snakkede om et Stor-Sydslavien).
Men USA fortsatte fuldstændig dogmatisk med at fordømme alle, der havde haft forbindelse med kommunisme, så f.eks. deltagere i arbejdslejre i Jugoslavien så vidt jeg ved til evig tid var afskåret fra at komme ind i USA. Jeg har ikke prøvet, for jeg har aldrig haft lyst.
USA har selv været ude om, at så mange i Europa orienterede sig til venstre.
Niels-Jørgen Tortzen
Grønnegade 25, Nykøbing F
