Læsetid: 3 min.

Lys på Oldham

Da jeg gik rundt i Oldham fattede jeg pludselig de arbejdsløse, fattige hvide arbejderes raseri
Debat
21. september 2002

Uro
Omar Shah kommenterer den 12. september sidste års bataljer i de midtengelske byer Bradford, Burnley og Oldham. Shah mener, at en march i Oldham arrangeret af National Front (NF) udløste urolighederne, der er endt med hårde straffe til en række briter af pakistansk baggrund.
Danske aviser gav, så vidt jeg husker, også NF skylden for volden. Under et ophold i Manchester i sommer tog jeg et par gange toget til Oldham for ved selvsyn at opleve det gamle industriby.
I forvejen havde jeg læst i en 100 siders ’Panel Report’ udarbejdet af ’Oldham Independent Rewiew’, der af lokale myndigheder havde fået i opdrag at søge bag om urolighederne og komme med forslag til hindring af nye optøjer.
Anbefalingerne var – som ventet – fyldt med gode viljer. Bydele og skoler i Oldham opfordres til at blive mere etnisk blandede og de etniske grupper til at komme hinanden mere ved i fritiden, i foreninger osv. osv. Medierne, her tænkes især på den lokale Oldham Evening Chronicle, opfordres til at give et »positivt billede af det multikulturelle Oldham«. Det svarer til at opføre Sommer i Tyrol som illustration af nutidige politiske forhold i Østrig.
Men man får ikke et korrekt billede af trafikken på landevejene ved at læse færdselsloven. Lige så lidt får man et sandt billede af de interetniske forhold i Oldham ved at læse rapportens godhjertede forslag.
Heldigvis indeholder ’Panel Report’ (findes på internettet) oplysende afsnit om de faktiske forhold i Oldham. I Oldhambydelen Glodwick bor mange pakistanere. Af de 133 elever, der startede i 1. klasse i 2000, havde 129 »små eller ingen engelskkundskaber«. Meget interessant er afsnittet ’History’, hvor man ikke som Omar Shah starter med NF-marchen den 18. maj, men i januar. Den 27. januar blev en 24-årig hvid man stukket ned af en gruppe ’asiater’ – politisk victorianisme tillader ikke yderligere specifikation – i en fodgængertunnel. Den 2. februar udtalte en lokal politichef, at 62 procent af alle overfald det forgange år var begået af asiater mod hvide.
I april rapporteredes flere tilfælde af grupper af asiaters overfald på enlige hvide mænd. Om det var et udslag af gengæld, ved jeg ikke, men den 21. april blev en asiat angrebet af 11 hvide.
NF har sikkert ville røre i oprørte vande med deres march den 18. maj 2001, men som anførte oplysninger antyder, havde hvide englændere grund til vrede over grupper af unge asiaters opførsel og overfald.
Oldham er et mistrøstigt sted. Engang var det blandt Englands industrielle udstillingsvinduer, men i dag er mange vinduer i de tomme arbejderboliger ituslåede eller muret til. Gamle tekstilindustrier, der ligner røde katedraler, er forladte. I enkelte er der lykkeligvis startet servicevirksomheder i stueetagen, men ellers er Oldham ramt af arbejdsløshed.

Afbetaling på gælden
Da jeg gik rundt i byen, kunne jeg pludselig fatte arbejdsløse, fattige hvide arbejderes raseri. Hvad ligner det at tillade indvandring af fattigere og mindre uddannede pakistanere og bengalere til en arbejdsløshedsø som Oldham?
Nogle venstreorienterede – ikke arbejdere, men dem med høj uddannelse og gode lønninger – finder den massive indvandring til Storbritannien i orden. ’Vi’ betaler blot af på vores gæld fra kolonitiden, kan være logikken. Men højtuddannede og -engagerede bor ikke i Oldham; det gør det britiske – og nu asiatiske – proletariat, og det var altså ikke britiske arbejdere, der skabte det britiske imperium.
Nu er Labour vågnet op: Landet har modtaget for mange og for uuddannede på for kort tid, lyder det fra partiet. En erkendelse, som Karen Jespersens fløj i SD også er nået til; desværre ikke Anne Marie Meldgårds fløj.
Men Blair og Blunkett kan få svært ved at få Labour i Oldham med på en strammere indvandringspolitik, da Labour i byen har slået en handel af med en af de pakistanske klaner: Klanens ledere opfordrer sine medlemmer til at stemme Labour; Labour sørger for at få klanlederne opstillet til sikre byrådspladser.
Når der er så mange uintegrerede pakistanere i England, er det ikke briternes skyld. Aben skal placeres i Pakistan, hvor der fødes alt for mange børn. Så er der ikke råd til skoler til alle. Mange børn frekventerer i stedet Koranskoler ledet af islamister. Andre vælger at udvandre til den tidligere kolonimagt.
Jeg forstår, at Omar Shah har sympati for palæstinenserne. For at forstå nogle briters modstand mod asiater kan Shah passende sammenligne briters reaktioner på indvandring af asiater med palæstinenseres reaktioner på indvandring af zionistiske jøder.
Omar Shah er privilegeret. Havde han i stedet heddet Otto Sørensen og været »dansk-dansk revisor bosat i London«, havde han ikke fået en spaltemillimeter i Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her